Beboere får lov at fortsætte sag mod ministerium

Indenrigs- og Boligministeriet ønskede at få afvist sag, hvor det er sagsøgt af beboere fra Mjølnerparken. Opdateret.
Beboere i Mjølnerparken har lagt sag an mod Indenrigs- og Boligministeriet. | Foto: Aleksander Klug
Beboere i Mjølnerparken har lagt sag an mod Indenrigs- og Boligministeriet. | Foto: Aleksander Klug
AF RITZAU

Beboere fra Mjølnerparken i København, der mener, at de er blevet diskrimineret, får lov til at fortsætte deres sag mod Indenrigs- og Boligministeriet.

Det har Østre Landsret afgjort i en kendelse onsdag. Her afviser retten ministeriets krav om, at sagen skulle afvises i sin helhed.

Beboerne er repræsenteret af advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja.

"Kendelsen går ud på, at vi får lov at fortsætte sagen. Man mener, at mine klienter har tilstrækkelig retlig interesse til at føre en sag mod ministeriet," siger han.

Beboerne mener, at de er ofre for etnisk diskrimination. Og at det er udviklingsplanen i ghettoloven fra 2018, som diskriminerer dem på baggrund af deres etnicitet.

Og kendelsen fra Østre Landsret baner nu vej for, at sagen kan fortsætte.

"I bund og grund betyder det, at vi kan få prøvet, om udviklingsplanen udsætter mine klienter og beboerne for diskrimination eller ikke. Og om beslutningen fra ministeriet om at godkende den medfører, at de bliver udsat for forskelsbehandling," siger Eddie Omar Rosenberg Khawaja.

Ministeriet har en frist på 14 dage til at beslutte, om det vil have beslutningen afprøvet i Højesteret. Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) oplyser i et skriftligt svar, at dommen nu skal nærlæses.

"Ministeriet har i samarbejde med Kammeradvokaten fra sagens start vurderet, at ministeriet ikke var den rette for beboerne at sagsøge."

"Landsretten har i dagens afgørelse foretaget en anden vurdering. Og den vil vi nu i samarbejde med Kammeradvokaten nærlæse og sammenholde med eksisterende retspraksis fra navnlig Højesteret," lyder det i svaret.

I 2019 var der 15 områder, heriblandt Mjølnerparken, som blev defineret som en hård ghetto. Det betyder, at områderne skal reducere antallet af familieboliger med 40 procent.

Et område betegnes som et ghettoområde i stedet for et udsat boligområde, hvis mere end halvdelen af beboerne er indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande.

Beboernes advokat forklarer, at det overordnet set er et spørgsmål om, hvorvidt beboerne skal fraflytte deres boliger.

"Mere retligt er det, hvorvidt de her udviklingsplaner er lovlige. For andelen af ikkevestlige beboere er et afgørende kriterie i afgrænsningen af, om det er et hårdt ghettoområde," siger Eddie Omar Rosenberg Khawaja.

Antallet af udsatte boligområder falder fra 40 til 25 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også