Den danske stat har afvist at udbetale godtgørelse til seks grønlændere, der var en del af et opdragelsesforsøg, hvor de som børn blev sendt til Danmark i 1951.

Det oplyser deres advokat Mads Pramming til DR. De vil nu tage sagen i retten.

"Når de afviser kravet og beder os om at gå til domstolene, er det det samme som i udgangspunktet at sige, at man ikke skylder nogen noget, og at det er noget, der skal løses ved domstolene," siger Mads Pramming til DR.

I november sendte han et krav til Statsministeriet om en godtgørelse på 250.000 kroner til hver af de seks grønlændere, der stadig lever. I alt 22 børn blev sendt til Danmark, men de 16 lever ikke længere.

Det er Social- og Ældreministeriet, der har afvist kravet og sagt, at man må gå til domstolene.

Mads Pramming vil mandag udtage en stævning, men det vil være rettet mod Statsministeriet, fortæller han.

Statsminister Mette Frederiksen (S) gav sidste år en undskyldning til de 22 grønlændere, som var en del af eksperimentet.

I maj afviste socialminister Astrid Krag (S) at give godtgørelse. "Selve anerkendelsen af fortidens fejl er det centrale", lød det fra hende.

Mads Pramming uddyber over for Ritzau, at han er overrasket over, at kravet er blevet afvist uden nærmere begrundelse.

"Når man ser på mine klienters alder og allerede har givet en undskyldning - og på den måde har anerkendt, at man har gjort noget galt - burde man kunne finde en løsning uden om domstolene."

"Men selv hvis man vil have sagen til domstolene, burde man i det mindste kunne komme med en begrundelse for at afvise kravet," siger Mads Pramming.

Hos Social- og Ældreministeriet oplyser man, at man afventer en stævning i sagen.

"Når denne er modtaget, vil ministeriet tage stilling til, hvordan ministeriet vil forholde sig til spørgsmålet om kompensation," oplyser ministeriet i et skriftligt svar.

De grønlandske børn var i alderen fire til ni år, da blev fjernet fra deres forældre og sendt til Danmark for at lære dansk.

Formålet var at skabe en dansktalende elite, som skulle gavne Grønlands udvikling.

Siden blev børnene placeret på et børnehjem i Nuuk med forbud mod at tale deres modersmål.

Forsøget fik store konsekvenser for børnene. Halvdelen udviklede misbrug og psykiske problemer, mange fik et kort liv, og kun et mindretal fik en uddannelse. De seks overlevende grønlændere er i dag i slutningen af 70'erne.

Mads Pramming mener, at der er klart grundlag for, at hans klienter skal have en godtgørelse.

"Det har helt åbenbart været en krænkelse af deres ret til familieliv, at de er blevet fjernet fra deres familier og har mistet deres barndom."

"Derudover er de blevet fjernet fra deres kultur og har mistet deres identitet og sprog og er blevet gjort til danskere," siger Mads Pramming.

Tidligere i år har 45 tidligere beboere på børnehjemmet Godhavn fået en godtgørelse på 300.000 kroner hver efter at være udsat for misrøgt og overgreb i 1960'erne.

Det fik de efter stævninger af staten, der efterfølgende indgik forlig med de tidligere beboere.