Der har været stor fremgang på det danske arbejdsmarked det seneste halvandet år. Det betyder, at rekordmange ikkevestlige indvandrere er i job.

Ved udgangen af oktober var 55,8 procent af de ikkevestlige indvandrere mellem 15 år og 64 år i arbejde. Det er en stigning på 2,8 procentpoint siden starten af 2020.

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der er lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Det er den højeste andel i job i de 13 år, der er statistik på området.

Samlet er beskæftigelsen for indvandrere steget med omkring 17.000 personer fra starten af 2020 til tredje kvartal 2021.

En stor del af fremgangen er i social- og sundhedssektoren, hvor 4100 personer er blevet ansat. Det skal blandt andet ses i lyset af den store test- og vaccineindsats, som har skabt tusindvis af job som podere og vaccinatører.

Men der er også kommet tusindvis i job inden for industri, handel, transport, hoteller, restauranter og servicesektoren, som tæller blandt andet rengøring.

Selv om beskæftigelsen er steget for ikkevestlige indvandrere, er der langt op til gennemsnittet i befolkningen.

Ifølge Danmarks Statistik var andelen i beskæftigelse på 74-75 procent ved udgangen af oktober for personer af dansk herkomst.

Cheføkonom hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted vurderer, at der lige nu er en historisk god chance for at få folk på kanten af arbejdsmarkedet i job.

"Det er en bemærkelsesværdig udvikling. Ikkevestlige indvandrere og i særdeleshed ikkevestlige indvandrerkvinder har historisk set været længere tid om at komme tilbage på arbejdsmarkedet efter kriser," siger Erik Bjørsted.

"Lige nu står vi med en historisk chance for at få integreret flere ikkevestlige indvandrere på det danske arbejdsmarked," siger han i en skriftlig kommentar.

Hummelgaard: Der skal stilles krav

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) fremhæver over for Børsen, at der er fremgang i mange brancher.

Regeringen vil få flere i job ved at stille større krav til personer på offentlig forsørgelse. Blandt andet har man lagt op til at kræve 37 timers arbejdspligt.

Derudover peger han på opkvalificering og efteruddannelse.

"Vi skal blive ved at sørge for, at der er gode uddannelses- og opkvalificeringsmuligheder, og så skal vi, og det er nok det vigtigste, sørge for, at der bliver stillet krav til dem, der ikke har bidraget med noget i løbet af de mange år, de har været i Danmark," siger beskæftigelsesministeren til Børsen.