Nationalbanken undgik intervention i januar

Den danske kroner havde ikke brug for hjælp fra Nationalbanken i januar for at klare sig. 
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
AF MARKETWIRE

Nationalbanken havde i januar ikke behov for at intervenere. Det står i skarp kontrast til december, hvor der blev interveneret for 47 mia. kr. for at styrke den danske valuta. Det skriver Palle Sørensen, der er cheføkonom i Nykredit, i en analyse.

Valutareserven faldt blot 4,4 mia. kr. i januar til 530,7 mia. kr. Det dækker over nettovalutakøb på 0,5 mia. kr. foruden et fald på 4,9 mia. kr. i låntagning.

I december var valutaen presset midlertidigt af korte danske renter, hvilket gjorde det attraktivt at købe kr. mod euro, skriver Palle Sørensen.

Situationen synes nu mere normal i januar, og styrkelsespresset på kroner har fortaget sig. Generelt er kroner svækket i januar, og det taler imod en eventuel rentenedsættelse.

I Nykredit fastholder vi derfor vores prognose om, at der ikke kommer en ny rentenedsættelse de kommende måneder. Men der skal ikke være nogen tvivl om, at Nationalbanken fortsat balancerer på en knivsæg, skriver cheføkonomen i sin kommentar.

I februar har kroner set en "relativt markant" styrkelse, og der er ikke langt fra, at den danske centralbank bør intervenere igen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også