Københavnsk S-politiker åbner for tidsbegrænsning og bøder på el-ladepladser

Københavnske elbilister oplever problemer med, at el-ladepladser er optaget af biler, der ikke lader. Socialdemokratisk medlem af Teknik- og Miljøudvalget er åben for fremover at indføre tidsbegrænsning og bøder.
Mette Reissmann, socialdemokratisk medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune, vil ikke afviser bøder til dem, der optager elladepladser uden at oplade. | Foto: Astrid Dalum/Politiken/Ritzau Scanpix
Mette Reissmann, socialdemokratisk medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune, vil ikke afviser bøder til dem, der optager elladepladser uden at oplade. | Foto: Astrid Dalum/Politiken/Ritzau Scanpix

Mange ejere af elbiler i København oplever ifølge TV2 Lorry udfordringer med at finde el-ladepladser, fordi de er optaget af biler, der bare parkerer og ikke lader op.

Det er dog ikke ulovligt, og ifølge Mette Reissmann, socialdemokratisk medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune, er det lige nu vigtigt at sikre, at man kan få så mange elbiler til at holde i byen som muligt.

Hun åbner dog for, at København fremover kan lave en model i stil med den, som man har i Roskilde Kommune. Her er der mellem kl. 9-18 en tidsbegrænsning, hvor man kun må holde på en ladeplads i fire timer – overholdes det ikke, risikerer man en parkeringsafgift.

"Vi kunne jo sætte en fornuftigt tidsbegrænsning forskellige steder i byen, så du kun kan holde eksempelvis tre-fire timer, mens du lader. Hvis man så ikke overholder det, vil det blive sanktioneret med en bøde," siger Mette Reissmann til TV 2 Lorry.

KL lancerer videncenter for ladeinfrastruktur med 15 aktører

Slut med fossilbiler på p-pladser med ladestandere i Aarhus

Glæde i KL efter ny ladestanderaftale: "Det er der i den grad brug for"

Ladestanderoperatør trods forkærlighed for roaming: Et lovkrav vil hæmme markedet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også