Politisk flertal vil gøre op med 380.000 gasfyr

Mange borgere varmer deres bolig med gasfyr, men det er dårligt for klimaet og skal stoppes ifølge flertal.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Et politisk flertal vil stoppe nyinstallation og arbejde for at udfase de omkring 380.000 gasfyr, der er i Danmark. Det fremgår af aftale, som præsenteres fredag formiddag i Klimaministeriet.

”Vi vil bruge 250 millioner kroner på at udfase gas som opvarmningskilde i Danmark, så de i stedet får grøn fjernvarme som det primære.”

”Vi vil arbejde for et stop for nyinstallation af gas i Danmark. På sigt skal vi helt af med gas som opvarmningsform. Det skal simpelthen ikke være muligt at installere,” siger klima- og energiminister Dan Jørgensen (S).

Det skyldes, at der er opvarmningsformer, som er langt bedre for klimaet end gasfyr. Det er ikke noget, der kan forbydes i Folketinget, da der er EU-regler, der tillader handel med gas i hele unionen. Derfor bliver klimaministeren pålagt at tage det op med EU-Kommissionen.

”Det er ikke noget, vi bare lige kan forbyde i Folketinget, da det er reguleret af EU. Men på grund af denne aftale tager jeg til Bruxelles og forhandler med EU-Kommissionen med mulige veje om at få dette til at ske,” siger han.

Partier stiller krav i varmeforhandlinger: Gasfyr skal udfases

Omtrent 320.000 husstande får varmehjælp

Blå blok forlader forhandlinger om varmehjælp

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også