Minkavlere risikerer fængsel og dom for bedrageri

De tre tidligere minkavlere, der har holdt mink ulovligt, risikerer fængselsstraf og dom for bedrageri, lyder det fra minister. Retten til at holde dyr i fremtiden er også på spil.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Det kan koste en tur bag tremmer for de tidligere minkavlere, der er blevet afsløret i at holde mink, selvom det var ulovligt.

Strafferammen for overtrædelse af forbuddet om at holde mink er enten bøde eller fængsel indtil seks måneder, fremgår det af et ministersvar fra fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn (S).

Avlere, der ulovligt har holdt mink, kan også dømmes for bedrageri, hvis den pågældende har erklæret at have aflivet sin besætning. I det tilfælde er strafferammen som udgangspunkt fængsel indtil et år og seks måneder og i grove tilfælde fængsel indtil otte år.


Hvis det ulovlige hold af mink desuden udgør en overtrædelse af dyrevelfærdsloven, kan der i visse tilfælde ske frakendelse af retten til at holde dyr.

Spørgsmålet til ministeren er stillet af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg med ønske fra Enhedslistens landbrug- og fødevareordfører Søren Egge Rasmussen.

Ministeren oplyser desuden, at de besætninger, hvor der er fundet ulovligt hold af mink, på nuværende tidspunkt er blokeret for yderligere udbetaling, mens politiets efterforskning pågår.

Hvis minkavleren har modtaget erstatning, kompensation og tempobonus, som den pågældende ikke har været berettiget til, skal det udbetalte beløb med tillæg af rente beregnet fra udbetalingstidspunktet tilbagebetales til Fødevarestyrelsen.

Minkavler bryder loven: Havde 230 mink og 60 ræve i bure

Styrelse finder ulovlige mink på vestjysk farm

Milliarder i spil: Ingen minkavlere har søgt om at genåbne endnu

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også