Reformkommission vil ændre uddannelser markant

Regeringens reformkommission foreslår grundlæggende ændringer i uddannelsessystemet.
Nina Smith, formand for regeringens reformkommission og professor i nationaløkonomi, fremlagde forslag til reformer af uddannelsessektoren. | Foto: Gregers Tycho/ERH
Nina Smith, formand for regeringens reformkommission og professor i nationaløkonomi, fremlagde forslag til reformer af uddannelsessektoren. | Foto: Gregers Tycho/ERH
af ritzau

Regeringens reformkommission har onsdag fremlagt sit forslag til reformer af uddannelsessektoren. Kommissionens formand, professor Nina Smith, understreger, at det ikke er en spareøvelse, men et oplæg til, hvordan flere kan uddannes bedre.

Se forslagene her:

* Nye kandidatuddannelser:

Kommissionen vurderer, at de nuværende kandidatuddannelser bliver for specialiserede og fastlåser unge i den retning, de vælger til en start. Derfor foreslår kommissionen, at det bliver lavet en ny struktur, hvor det bliver normalt at få en kandidat på flere måder end slavisk at bygge den oven på en lignende bachelor. Der foreslås blandt andet 1-årige kandidatuddannelser og bedre muligheder for deltidsuddannelse.

* Gratis videregående voksen- og efteruddannelse:

Kommissionen mener ikke, at det giver mening at begrænse folks mulighed for at uddanne sig videre i en voksen alder. Kommissionen anbefaler derfor, at alle gratis kan vende tilbage til studierne.

* Omlægning af SU til lån:

Kommissionen mener, at SU til kandidatstuderende er socialt skævt, da det går til dem, der statistisk set over hele livet har de højeste indtægter. Derfor vil kommissionen omlægge SU på kandidatdelen til lån på op til 12.500 kroner om måneden. Pengene skal i stedet gå til at øge kvaliteten af uddannelserne.

* Investeringer i øget kvalitet:

Kommissionen vil forøge det beløb, som universiteter får per studerende samt til de foreslåede nye kandidatuddannelser. Man vil også øge det tilskud, som universiteter modtager i forhold til, hvor mange der kommer i job fra et studie.

* Nyt optagelsessystem:

Kommissionen vil indføre et maksimalt karaktersnit på 9 til de videregående uddannelser. Ifølge kommissionen er der opstået en usund kultur på gymnasierne, hvor karakterer er blevet vigtigere end læring. Samtidig søger elever med de højeste gennemsnit mod de uddannelser, der har det højeste gennemsnit, fordi de opfattes som attraktive. Derfor samles de fagligt stærke om få områder.

* Bedre efteruddannelse:

For få lavtuddannede efteruddanner sig. Det vil kommissionen løse ved at give et bedre overblik over mulig efteruddannelse, bedre forståelse og accept af kompetencer opnået via erhvervserfaring og mulighed for at få eksempelvis svendebrev via en prøve.

Stadig færre unge fuldfører en erhvervsuddannelse

Universiteter frygter snærende loft over optag i byerne

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også