Skatteminister: Billigst at lukke Aalborg Portland

Det ville være billigere at lukke Aalborg Portland end at støtte dem mod en grøn omstilling, men Det vil gå imod ønsket om grøn omstilling, selvom det ville være billigere
Skatteminister Jeppe Bruus måtte forklare, hvorfor Danmarks største CO2-udleder samtidig får rabat på CO2-udledning. | Foto: Jens Dresling
Skatteminister Jeppe Bruus måtte forklare, hvorfor Danmarks største CO2-udleder samtidig får rabat på CO2-udledning. | Foto: Jens Dresling
AF RITZAU

I regeringens udspil til en CO2-afgift får blandt andre cementproducenten Aalborg Portland særbehandling og en lavere afgift end de fleste andre. Samtidig vil selskabet modtage støtte til grøn omstilling. Men der er en forklaring på den umiddelbart manglende logik - f.eks. at man fra regeringens side ønsker at skubbe på den teknologiske udvikling. Det fremgik på dagens pressemøde.

”At lade Aalborg Portland lukke ville være en billig måde at løse opgaven med at nedbringe CO2-udledningen på. Men så når vi ikke formålet, for så lukker vi arbejdspladser, og CO2-udledningen flytter til udlandet,” sagde skatteminister Jeppe Bruus (S), mens klimaminister Dan Jørgensen (S) henviste til, at det er en forudsætning i klimaloven, der pålægger Danmark at mindske sit CO2-udslip med 70 procent i 2030, at det ikke må koste arbejdspladser.

”Det står i klimaloven, at reduktionerne ikke må ske på bekostning af arbejdspladser og vækst. Og med lækage (at udledning bare flytter geografisk red.) til følge,” sagde han.

Dan Jørgensen tilføjede, at den forventede milliardrabat og statsstøtte til grøn omstilling til Aalborg Portland, vil ske med krav om, at man udvikler klimaløsninger og CO2-indfangning, der på længere sigt mindsker udledningen.

Vil udvikle løsning til andre lande

Det er også regeringens svar på, hvorfor det er så skidt at flytte cementproduktion til eksempelvis Tyskland, hvor det er betydeligt mindre klimabelastende at producere det.

”Hvis vi bare lader virksomheder lukke og flytte til udlandet, så skubber vi ikke på den teknologiske udvikling, vi gerne vil have. Vi har højere ambitioner, fordi vi gerne vil udvikle løsninger i Danmark, som andre kan bruge,” sagde Dan Jørgensen.

De fem største udledere i Danmark står for over 40 procent af industriens samlede udledning. Derfor er det selvsagt et stort fokus på deres omstilling.

”Den billigste og mest effektive måde at mindske udledningen på ville være at lukke de fem. Men jeg tror vi har dækket, hvorfor det ikke er en løsning,” sagde Jeppe Bruus.

Regeringen vil indføre CO2-afgift på 750 kr. per ton for stort set alle virksomheder

De Radikale: Udspillet er ikke nok til at sikre reel grøn omstilling

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også