Minister stopper godsejers solcellepark i sidste time

Opførelsen af en ny solcellepark på Djursland skulle lige til at gå i gang, men nu har indenrigs- og boligministeren stillet projektet i bero.
Det er blandt andet på denne mark, at Klaus Von Lowzow havde planer om at opstille solceller. | Foto: Thomas Gam/TV2 Østjylland
Det er blandt andet på denne mark, at Klaus Von Lowzow havde planer om at opstille solceller. | Foto: Thomas Gam/TV2 Østjylland

Der er netop sat en stopper for en solcelleparke, der skulle have været sat i gang på en godsejers jord i Norddjurs. Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) har nedlagt veto mod projektet og sendt indsigelsen på vegne af både Plan- og Byggestyrelsen og Miljøstyrelsen. Det skriver TV2 Østjylland.

Det er godsejer Klavs von Lowzow fra herregården Estruplund, der må ærgre sig over afbrydelsen af solcelleprojektet, der skulle brede sig over 134 hektar jord.

”Projektet har været undervejs siden 2019. Vi har været igennem fire høringer og først to timer før lukketid indsender ministeren en indsigelse, som sætter processen i stå,” siger han til TV2 Østjylland.

Indsigelsen har to hovedargumenter. Den ene går på, at solcelleanlægget ligger tættere end tre kilometer fra kysten og dermed inden for kystnærhedszonen. Den anden indsigelse går på, ”at et større solcelleanlæg vil forringe områdets naturmæssige og kulturhistoriske landskabsværdi.”

Lokal S-politiker vil tage snak med minister

I alt ville de 134 hektar med solceller kunne levere strøm til 33.000 husstande om året. Området er solrigt, og fordi det er relativt kystnært og det derfor blæser mere, hvilket er godt i forhold til løbende at afkøle solcellerne, er det ifølge Klavs von Lowzow et godt sted at placere solcellerne. Indsigelserne har nu udskudt etableringen af solcelleanlægget på ubestemt tid.

Lea Wermelin har ikke ønsket at stille op til interview i sagen. Den lokale socialdemokrat, folketingsmedlem Leif Lahn Jensen, har dog besøgt arealerne, og han vil nu gå til sine partikolleger i regeringen.

”Jeg forstår egentlig ikke indsigelserne. Derfor vil jeg gerne have dem forklaret, og jeg vil tage en snak med minister Kaare Dybvad om, hvilke muligheder der er for at komme i gang, gerne så hurtigt som muligt,” siger Lief Lahn Jensen til TV2 Østjylland.

Vestjyllands største solcellepark får opbakning i byrådet

Regeringen vil firedoble produktion fra solceller og landvind

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter