Lynetteholm: Transportminister forventer ikke yderligere dumping af slam

Transportminister Trine Bramsen (S) skal drøfte kritiseret miljøvurdering af Lynetteholm med forligskredsen 12. maj. Hun forventer, at det er slut med at dumpe slam.
Transportminister Trine Bramsen forventer ikke, at der vil blive dumpet mere slam. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Transportminister Trine Bramsen forventer ikke, at der vil blive dumpet mere slam. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
af ritzau

Der skal ikke længere dumpes slam i forbindelse med byggeriet af den kunstige halvø Lynetteholm i Københavns Havn. Det er transportminister Trine Bramsens (S) klare forventning, oplyste hun tirsdag aften.

”Det er forventningen og det klare mål, at det er slut med dumping af slam i forbindelse med projektet. Dumpingen er jo også indstillet i øjeblikket,” sagde hun.

Byggeprojektet Lynetteholm har været genstand for løbende kritik. Særligt i den seneste periode, hvor DR blandt andet har beskrevet, at projektets miljøvurdering er baseret på en 40 år gammel artikel fra USA.

På grund af den tiltagende kritik indkaldte ministeren tirsdag de resterende partier i forligskredsen til at drøfte kritikpunkterne torsdag 12. maj.

”Der er kritikpunkter, som bliver ved med at blive rejst. Det handler blandt andet om borgerinddragelsen i projektet, og så er der forskellige miljøaspekter, hvor det vil være ansvarligt at tage en diskussion,” sagde hun og henviste til artiklen.

”Vi er nødt til at genbesøge noget i processen”

Trine Bramsen løftede dog ikke sløret for sin egen holdning til vurderingen, som konsulentfirmaet Rambøll har stået i spidsen for.

”Jeg er ikke fagperson, så jeg har ikke fagligt belæg for at sige, om man kan basere viden på de her data eller ej. Som politiker kan jeg bare konstatere, at der bliver ved med at blive rejst kritik fra fagpersoner. Det siger mig, at der er noget i processen, som vi er nødt til at genbesøge,” sagde hun.

Når partierne mødes i forligskredsen, vil kritikken fra diverse fagpersoner blive inddraget.

”Siden så mange på bagkant sætter spørgsmålstegn ved projektet, er der noget, som siger mig, at vi bør drøfte, om arbejdet er gjort godt nok.”

I forbindelse med miljøvurderingen er det dog ikke ministerens opfattelse, at der bevidst er blevet brugt forkert viden, understreger hun.

Selv om Trine Bramsen først skal mødes med forligskredsen 12. maj, slipper hun ikke for Lynetteholm indtil da. Onsdag tager hun del i et åbent samråd med miljøminister Lea Wermelin (S), hvor byggeprojektet også er på dagsordenen.

Efter gammel miljøvurdering forsøger EL at bremse Lynetteholm

Lynetteholmens miljøvurdering bygger på 40 år gammel artikel

Dragør går med i alliance mod Lynetteholm

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter