Regioner kræver mere end én milliard til sundhedsvæsnet
Hovedretten er de blevet lovet, men nu vil Danske Regioner også gerne have desserten. Eller forklaret på en anden måde: Det er godt, at regeringen i forbindelse med sit sundhedsudspil har meddelt, at den vil dække det demografiske træk. Men det er ikke nok, hvis kvaliteten i sundhedsvæsnet skal kunne følge med udviklingen. Sådan er meldingen fra Danske Regioner, inden de årlige økonomiforhandlinger med staten begynder tirsdag.
Det demografiske træk er et udtryk for, at sammensætningen af befolkningen ændrer sig. Eksempelvis vil der de kommende år blive flere ældre og børn.
Regionerne, som blandt andet driver de offentlige sygehuse, har brug for mindst én milliard kroner årligt alene for at opretholde status quo i sundhedsvæsenet, når antallet af ældre og børn vokser. Men for at dække det demografiske pres og følge med udviklingen mener Danske Regioner, at der er behov for flere penge i 2023.
Det siger formand for Danske Regioner Anders Kühnau (S), hvis modpart i forhandlingerne bliver partifællen, finansminister Nicolai Wammen (S). Kühnau vil ikke sætte et beløb på, men kalder det ”væsentligt mere” end den ene milliard. For ny behandling og medicin koster ofte mere, siger han.
”Vores mål er at få øget niveauet væsentligt fra den milliard kroner, som regeringen har sat af til demografien. Vi ved, at vi hele tiden bliver bedre og bedre til at give befolkningen nye og effektive behandlinger, og det skal der også være råd til i et moderne sundhedsvæsen.”
”Det er også den forventning, borgerne har, og derfor skal vi have rammen op. Det vil vi gå benhårdt efter,” siger Kühnau.
Det er første gang, at Kühnau står i spidsen for Danske Regioner i forbindelse med økonomiforhandlingerne. Danske Regioner er en interesseorganisation for landets fem regioner.
I forbindelse med sit sundhedsudspil har regeringen meddelt, at den vil sikre, at pengene følger børn og ældre, og derfor skal der reserveres et beløb i det økonomiske råderum svarende til det såkaldt demografiske træk.
En milliard kroner, som dækker den demografiske udvikling, betyder ifølge Kühnau, at sundhedsvæsenet næste år kan sørge for, at patienterne får tilbudt samme type behandlinger, som de tidligere har fået.
Men det er altså nødvendigt med flere penge, hvis ambitionen er, at sundhedsvæsnet skal kunne tilbyde den behandling, som forskningen viser, er bedst, tilføjer Kühnau.
Foruden økonomiforhandlinger med regionerne har Wammen tirsdag indledende forhandlinger med Kommunernes Landsforening (KL) om kommunernes økonomi for 2023.
Medicinindkøber til danske sygehuse forudser usikkerhed i forsyningerne til Danmark
Her er sundhedsudspillet: Sådan vil regeringen gøre Danmark sundere
