Flere retsordførere beskylder nu regeringen for at omgå et løfte om at fremsætte færre lovforslag for at sikre bedre lovbehandling og undgå stress. Statsminister Mette Frederiksen (S) lovede i sin åbningstale sidste år at sænke farten, fordi ”en uheldig spiral af enkeltsager og forhastet lovgivning” forpester arbejdet. Men det er ikke sket, lyder kritikken.

Både røde og blå partier kritiserer i en konkret sag regeringen for at lægge flere lovforslag sammen i et, så der på papiret er færre lovforslag, men arbejdsbyrden er den samme. Regeringens nærmeste støtteparti, SF, kalder det ”kæmpe lovkomplekser”.

”Jeg føler, det er en omgåelse af løftet om at fremsætte færre lovforslag. Det gør ikke arbejdsbyrden mindre, når man stopper tre-fire lovforslag ned i et,” siger retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Den udlægning bakker De Radikale, Enhedslisten og Venstre op om. Retsordfører Samira Nawa (R) siger i en skriftlig kommentar, at retsområdet er kompliceret.

”Hvis vi lovgivere skal have ordentlig tid til at sætte os ind i de forskellige lovforslag, før vi pludselig skal stemme om det, så går det ikke, at justitsministeren med ét lovforslag vil lave om i fem forskellige lovgivninger,” siger hun.

Konkret har regeringen fremlagt et lovforslag, som omhandler blandt andet ungdomskriminalitet, lukning af hjemmesider, gps-overvågning og færdselsloven.

Lovforslaget bærer titlen ”Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love.” Partierne mener, at tingene ikke har noget med hinanden at gøre.

”Det er ikke menneskeligt muligt at sætte sig ind i alt det her på en gang. Jeg er virkeligt pikeret,” siger SF-ordføreren, som generelt mener, at der er for travlt på retsområdet. Hun mener, at det øger risikoen for, at der er noget, der bliver overset.

”Vi får ekstra arbejde”

Da politikerne skal stemme om det samlede lovforslag, er der en risiko for, at partierne er nødt til at stemme ja til en del af forslaget, som de ikke er enig i.

Venstre mener, at det er urimeligt og fremhæver, at det er en ekstra byrde, når forslagene lægges sammen. Det betyder, at politikerne skal arbejde på at dele forslagene op, så de kan nøjes med at stemme for de dele, de er enige i.

”Vi får bestemt ekstra arbejde både blandt politikerne og Folketingets sekretariat og så videre. For det er stort set hvert eneste forslag, der skal deles op, fordi de vedrører forskellige ting,” siger retsordfører Preben Bang Henriksen (V).

”Det får desværre den stik modsatte effekt. Det, der skulle være en sanering, bliver til endnu mere lovjungle.”

Justitsminister Mattias Tesfaye (S) stiller ikke op til interview og forholder sig i et skriftlig svar ikke direkte til kritikken. Men han er åben for at dele lovforslag op.

”Hvis der i Folketinget er et ønske om at opdele lovforslag, så er jeg selvfølgelig åben for en drøftelse af det,” skriver han.

Regeringen har udbetalt 240 mio. kr. til Bavarian Nordic

Her er regeringens digitaliseringsstrategi

Største prishop i næsten 40 år: Energi- og madpriser tordner op