Folketingets ombudsmand kritiserer Statsministeriet for sene aktindsigter

Statsministeriets behandling af aktindsigter rummer ”store udfordringer”, lyder det fra Niels Fenger.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
At Ritzau

Mange - især journalister - må stadig vente alt for længe på at få behandlet deres anmodning om aktindsigt hos Statsministeriet.

Det skriver Folketingets Ombudsmand, hvis rolle er at beskytte borgernes rettigheder, i en pressemeddelelse.

Ombudsmanden kalder udfordringerne store og retter dermed en løftet pegefinger mod statsminister Mette Frederiksens (S) ministerium.

”En redegørelse fra Statsministeriet om sagsbehandlingstiden i 2021 og starten af 2022 viser, at ministeriet fortsat har haft store udfordringer med at overholde sagsbehandlingsfristerne i blandt andet offentlighedsloven,” fremgår det af pressemeddelelsen.

Der er imidlertid regler om, at en anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden for syv arbejdsdage. Men over de seneste år er andelen af sager, hvor det har taget mere end 40 arbejdsdage, steget betydeligt.

Stort antal aktindsigter i 2021

En af grundene til de lange sagsbehandlingstider er ifølge ombudsmanden, at Statsministeriet har modtaget et stort antal anmodninger om aktindsigt i efteråret sidste år.

Det skete, i forbindelse med at det kom frem, at blandt andre Mette Frederiksen og hendes departementschef, Barbara Bertelsen, havde sat en automatisk slettefunktion til på deres telefoner.

Det betyder, at flere sms-korrespondancer fra dagene omkring beslutningen om aflivning af millioner af mink i Danmark, er væk. Men allerede i april sidste år kaldte ombudsmand Niels Fenger Statsministeriets sagsbehandlingstider ”bekymrende”.

Dengang var det især coronaepidemien, som gjorde, at der var væsentligt længere ventetider på svar end før epidemien.

”Hvis journalisterne skal vente for længe på svar om aktindsigt, vanskeliggøres deres muligheder for at orientere offentligheden om samfundsrelevante emner.”

”Aktindsigt er på den måde en central del af et demokratisk samfund,” sagde Niels Fenger i en pressemeddelelse 27. april 2021.

Halvering af sagspukkel

Statsministeriets sagspukkel er dog på vej til at blive bragt ned, skriver ombudsmanden. Indtil videre er antallet af sager nedbragt fra 70 i februar 2021 til 31 sager i april 2022.

”Jeg kan konstatere, at Statsministeriet har oprustet sine ressourcer på området og arbejder på at nedbringe sagsbehandlingstiderne, men ministeriet er stadig ikke i mål,” siger Niels Fenger i mandagens pressemeddelelse.

Ud over at beskytte borgernes rettigheder er ombudsmandens opgave blandt andet at behandle klager over offentlige myndigheder.

Ombudsmanden har bedt Statsministeriet om en ny status for behandlingen af sager om aktindsigt efter tredje kvartal i år.

Politikere vil have uklar advokatregning i Bech-Bruun-sag frem i lyset

Uklart hvor meget Kammeradvokaten har fået for Bech-Bruun-sag

Skatteminister lover åbenhed om advokatregning i Bech-Bruun-sag

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter