Kommuneaftale skærer 1,4 milliarder kroner af anlægsudgifter

På grund af blandt andet inflation sænkes anlægsniveauet i årets økonomiaftale mellem kommuner og regeringen.
Foto: Casper Dalhoff/IND
Foto: Casper Dalhoff/IND
AF RITZAU

I lyset af den økonomiske situation indgik Kommunernes Landsforening, KL, og regeringen onsdag aften indgået en aftale, som begge parter betegner som stram.

Der er aftalt et løft af næste års kommunale serviceramme på 1,3 milliarder kroner i forhold til aftalen for 2022. Det går hovedsageligt til at dække udviklingen i befolkningssammensætningen, fordi der kommer flere ældre og børn. Samtidig er der med årets aftale afsat væsentligt færre penge til kommunernes anlægsudgifter. I 2023 er det på 18,5 milliarder kroner mod 19,9 milliarder kroner i 2022.

Anlægsrammen har været en af de store knaster i årets forhandlinger.

Finansminister Nicolai Wammen (S) mener, at det var nødvendigt at sænke niveauet.

”Vi ser, at der er meget høj inflation i det danske samfund, og derfor er det vigtigt - også når vi laver aftale med kommunerne - at det er en meget ansvarlig økonomi, som ikke puster til inflationen. Af den grund sørger vi for, at anlægsniveauet bliver lavere end tidligere, og det betyder også, at der bliver stramme prioriteringer ude i kommunerne,” siger han.

I år har kommunerne måttet reducere eller udskyde bygge- og renoveringsprojekter på grund af de stigende priser på byggematerialer og håndværkere.

Martin Damm (V), formand for KL, kalder ”det et meget langt og sejt forhandlingsforløb”, som nu er afsluttet.

”Vi kunne godt have ønsket os, at omstændighederne var nogle andre, fordi vi har nogle udgifter, som trænger sig på i kommunerne,” siger han.

”Vi får dækket nogle af dem, og så skal vi ellers på den i landets kommunalbestyrelser med nogle svære prioriteringer.”

Forhandlingerne om, hvor mange penge kommunerne må bruge, finder sted hvert år. Det samme er tilfældet for Danske Regioner, der hvert år forhandler med den siddende regering om, hvor mange penge regionerne må bruge året efter.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter