Folketinget vil stoppe millionstøtte til små partier

Et stort politisk flertal vil ændre loven, så det bliver sværere at opnå partistøtte. Det vil blandt andet ramme Stram Kurs, som selv om det ikke opnåede valg til Folketinget i 2019, har fået over 2 millioner kroner årligt i partistøtte.
Partier som Rasmus Paludans Stram Kurs har ikke bare kostet meget i politiopbud, men også i partistøtte. Her ved et vælgerarrangement på Sorø Akademi i 2019. | Foto: Mogens Flindt
Partier som Rasmus Paludans Stram Kurs har ikke bare kostet meget i politiopbud, men også i partistøtte. Her ved et vælgerarrangement på Sorø Akademi i 2019. | Foto: Mogens Flindt
af ritzau

Et stort politisk flertal vil ændre reglerne for, hvornår et parti, der ikke får stemmer nok til at komme i Folketinget, kan få udbetalt partistøtte. Det skriver Politiken.

Fremover skal det kræve, hvad der svarer til 3,2 mandater at få offentlig partistøtte. Det vil sige i omegnen af 1,83 procent af stemmerne til et folketingsvalg. Spærregrænsen for at komme i Folketinget er to procent.

Det er Folketingets Udvalg for Forretningsorden der har stillet forslag om at ændre loven, og også regeringen støtter forslaget. Leif Lahn Jensen, der er gruppeformand i Socialdemokratiet, mener, at det har været for let at få partistøtte.

”Der har været så meget snak, ballade og undren over det. Derfor tog vi det op til overvejelse blandt alle partierne og besluttede i fællesskab at lande det her,« siger han til Politiken.

I dag kræver det mindst 1.000 stemmer ved det seneste folketingsvalg at få offentlig partistøtte fra staten. Det betyder eksempelvis, at Stram Kurs har fået knap 2,1 millioner kroner om året siden valget i 2019, selv om partiet ikke blev valgt ind.

Også krav til politikere til regions- og byrådsvalg

Til Politiken siger lederen af Stram Kurs, Rasmus Paludan, at en lovændring vil betyde, at han ikke længere har mulighed for at deltage i den offentlige debat, og at han bliver nødt til at arbejde fuldtid som advokat.

Flertallet i Folketinget vil også stramme reglerne for tildelingen af partistøtte til partier og politikere, som ikke bliver valgt til byråd og regionsråd.

I fremtiden skal man mindst have fået stemmer, der svarer til 80 procent af stemmerne, som det har krævet at få et mandat ved de lokale og regionale valg. I dag kræver det 500 stemmer at få tildelt partistøtte efter et regionsrådsvalg.

Det vakte blandt andet opsigt, da partiet ”Valgfest med mexicansk tema” fik lidt over 1000 stemmer ved regionsrådsvalget i 2017.

Det var lige akkurat nok til at udløse en partistøtte på over 5.000 kroner årligt i fire år. Pengene blev brugt til at holde fest på Søpavillionen i København.

Venstre holdt modtagere af partistøtte skjult for vælgere

Vagthund revser Danmark over partistøtte

Organisation: Større risiko for korruption i lokalpolitik end i landspolitik

Medicinalfirma står til bøde for valgstøtte til V-profil

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter