Støttepartier bakker ikke op om udskudte naturkrav til landmænd

Landbrugsminister Rasmus Prehn kaldte det en ”god idé” at udskyde naturkravene til landmændene, men Enhedslisten og SF har den helt modsatte holdning.
SF’s landbrugsordfører, Rasmus Nordqvist mener ikke, at det er en god idé at udsætte braklægningen af landbrugsjord. | Foto: Mads Nissen
SF’s landbrugsordfører, Rasmus Nordqvist mener ikke, at det er en god idé at udsætte braklægningen af landbrugsjord. | Foto: Mads Nissen

Landbrugsminister Rasmus Prehn (S) og regeringens støttepartier Enhedslisten og SF er lodret uenige om et element af EU’s nye landbrugsreform, der åbner for at udskyde naturkravet om, at fire procent af jordene skal lægges brak.

Ministeren kaldte de udskudte krav en god idé, men overbevisningen er en helt anden hos de SF, skriver Altinget.

”Det er en dårlig idé. Man er blevet enige om det her, fordi vi står med en seriøs biodiversitetskrise i Europa og i Danmark, der er det mest opdyrkede land i Europa. Vi skal også skabe plads til naturen i det åbne land, og vi kan ikke bare skubbe den opgave foran os,” siger SF’s landbrugsordfører, Rasmus Nordqvist, til mediet.

Rasmus Prehn har argumenteret for, at de ekstra fødevarer, der ville komme af en udskydelse, vil komme blandt andet udviklingslande til gavn, men den køber Enhedslistens landbrugsordfører ikke.

Da der er tale om de mindst produktive jorde, som vil blive taget i brug, er der ingen garanti for, at det vil resultere i fødevarer til de mest sultne i Afrika, siger Søren Egge Rasmussen til mediet.

Onsdag skal emnet diskuteres i forligskredsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter