Konservative vil forhøje beskæftigelsesfradraget og sænke elafgiften
De Konservative holder i disse dage sommergruppemøde. 2022-udgaven står i stærk kontrast til mødet fra sidste år, som handlede om folketingsmedlem Naser Khaders krænkelsessager og spark ud af partiet.
Onsdag, hvor partiet holder pressemøde i forbindelse med sommergruppemødet, handler det om noget helt andet: Det handler om, at formand Søren Pape Poulsen i mandags officielt meldte sig på banen som statsministerkandidat. Det handler om partiets 2030-skatteplan.
Den indeholder blandt andet et forslag om at sænke skatten gennem et højere beskæftigelsesfradrag.
Beskæftigelsesfradraget er på 10,65 procent og kan højst være 41.600 kroner i 2022. Men står det til De Konservative, skal satsen hæves med fire procent til 14,65 procent. Fradraget hæves med 16.300 kroner.
Samlet vil De Konservative afsætte 7,1 milliarder kroner til at hæve beskæftigelsesfradraget frem mod 2030.
”Vi vil sænke skatten for alle, der er i arbejde. Det er derfor, vi foreslår en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget med fire procent. Det er et stort beløb at bruge på det. Men det er noget, som alle, der er i arbejde, kan mærke. Det er principielt vigtigt, fordi forskellen på at være i beskæftigelse og ikke være i beskæftigelse kan mærkes mere,” siger Søren Pape Poulsen.
Kontanthjælpsloft skal genindføres
Det er ikke nyt, at De Konservative foreslår et højere beskæftigelsesfradrag.
”Det er en del af en større plan. Beskæftigelsesfradraget hjælper alle i arbejde, fordi vi står i en tid, hvor der er fokus på, at det skal kunne betale sig at arbejde,” siger han.
De Konservative vil desuden sænke elafgiften til EU’s lovpligtige mindstesats frem mod 2030. Det vil sige 0,8 øre per kWh. Til det skal der ifølge partiet afsættes 5,4 milliarder kroner. Som følge af de stigende energipriser er prisen på el steget de seneste måneder.
”Alle får en elregning, så alle får noget ud af det her,” siger Pape.
2030-skatteplanen følger ifølge De Konservative Finansministeriets regnemodeller, og finansieringen skal blandt andet hentes ved at en række arbejdsmarkedsreformer.
Her er der konservative gengangere at spotte.
Eksempelvis skal der indføres et nyt kontanthjælpsloft, som er en øvre grænse for, hvor meget en person månedligt samlet eksempelvis må modtage i diverse ydelser, uddannelseshjælp eller kontanthjælp fra det offentlige. I øjeblikket er der ifølge De Konservative for lille forskel på at være på passiv forsørgelse og på at være i arbejde.
Venstre: Højere beskæftigelsesfradrag skal modstå prishop
