Støttepartier vil firedoble regeringens forslag til forhandlingsreserve

Regeringen lægger op til en forhandlingsreserve på 550 millioner kroner. Det er ikke nok, mener SF og EL..
Lisbeth Bech-Nielsen, finansordfører i SF, mener, at der skal bruges over 2 milliarder kroner til sundhedsområdet. | Foto: Jens Dresling
Lisbeth Bech-Nielsen, finansordfører i SF, mener, at der skal bruges over 2 milliarder kroner til sundhedsområdet. | Foto: Jens Dresling
af ritzau

Regeringen har i sit finanslovsudspil foreslået en forhandlingsreserve på 550 millioner kroner, men ikke engang det firedobbelte beløb vil være nok til at adressere problemer på sundhedsområdet. Det mener Lisbeth Bech-Nielsen, der er finansordfører i SF.

”Vi kommer ikke engang til at kunne gøre nok med et beløb, der er fire gange så stort, som regeringen foreslår, men vi skal i hvert fald derop, lyder det.

Forhandlingsreserven er en pulje med penge, hvor partierne kan komme med deres særlige ønsker til finansloven. Sidste år var der afsat 1,2 milliarder kroner til en forhandlingsreserve, og for tre år siden var beløbet 2,1 milliarder i regeringens udspil.

Heller ikke et andet af regeringens støttepartier - Enhedslisten - er imponeret. Det siger finansordfører Victoria Velasquez (EL).

”Det er fuldstændig utilstrækkeligt. Vi står i en situation, hvor mange ikke kan betale deres regninger, der kommer en hård vinter, og så vi har en velfærd i knæ. Der skal mindst være en firedobling,” siger Velasquez.

Regeringen har strammet grebet for at undgå at puste yderligere til inflationen.

Formuer over fem millioner skal beskattes

Det fremgår af udspillet, at regeringspartiet vil bruge forhandlingsreserven på sundhedsområdet, herunder psykiatrien og de ældre. I SF ønsker man også at fokusere på sundhedsområdet.

”I SF synes vi, at vi er nødt til at se på den velfærdskrise, vi står i med rekrutterings- og fastholdelsesproblemer. Det gælder for sygeplejersker, pædagoger og sosu’er. Det kan vi ikke ignorere,” siger Lisbeth Bech-Nielsen.

Finansordføreren er dog opmærksom på, at man skal være påpasselig med en finanslov, der er for ekspansiv. Derfor foreslår partiet, at man skal øge reserven ved at finde pengene et andet sted.

”For at finansiere det skal man trække noget luft ud at økonomien, så man ikke skubber inflationen til et endnu højere niveau. Vi kan se, at de rigeste er blevet markant rigere under corona-pandemien, og de er nærmest stukket af fra resten af samfundet. Derfor kommer vi i SF til at foreslå, at man indføre en mindre formueskat,” siger hun.

Partiet vil beskatte formuer på mere end fem millioner kroner med en halv procent. Det skal være med til at finansiere en markant højere reserve.

Alene på psykiatriområdet, som partierne forhandler om i øjeblikket, rækker 550 millioner kroner ikke langt, mener Enhedslisten.

”Det er useriøst at pege på så store områder, som vi er enige i, er øverst på dagsordenen, men så ikke afsætte nok ressourcer til det, der er brug for,” siger Velasquez.

Regeringen præsenterer sit finanslovsforslag officielt onsdag klokken 13.

Regeringen vil afsætte to milliarder til inflationshjælp i finanslov

Regeringen ønsker stram reserve at forhandle om i finanslov

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også