Regeringen ønsker forhandlingsreserve på 0,6 milliarder kroner i finanslov

To milliarder kroner i inflationshjælp skal sikre hjælp til dem, der er hårdt ramt af stigende priser.
”Årets finanslov er en stram finanslov, for det er det, Danmark har brug for. Derfor er der også nogle klare prioriteter,” sagde finansminister Nicolai Wammen, da finansloven blev præsenteret.
”Årets finanslov er en stram finanslov, for det er det, Danmark har brug for. Derfor er der også nogle klare prioriteter,” sagde finansminister Nicolai Wammen, da finansloven blev præsenteret.
af ritzau

Hvis det står til regeringen, bliver der markant færre penge til at opfylde støttepartiernes særlige ønsker på finansloven for næste år.

Regeringen har sat cirka 0,6 milliarder kroner af til forhandlingsreserven i det udspil, som finansminister Nicolai Wammen (S) onsdag klokken 13 præsenterede på et pressemøde i Finansministeriet.

Forhandlingsreserven er en pulje med penge, hvor partierne kan komme med deres særlige ønsker til finansloven. Det kan blandt andet være ønsker for velfærd samt for klima og grøn omstilling.

Regeringen foreslår i finanslovsudspillet, at reserven næste år er målrettet sundhedsområdet, herunder psykiatrien og ældre.

Sidste år havde regeringen i sit udspil afsat 1,2 milliarder kroner til forhandlingsreserven, men Nicolai Wammen har varslet en meget stram finanslov i år på grund af den stærkt stigende inflation efter krigen i Ukraine.

”Årets finanslov er en stram finanslov, for det er det, Danmark har brug for. Derfor er der også nogle klare prioriteter,” siger finansministeren på pressemødet.

Af samme årsag vil regeringen afsætte en særlig pulje på to milliarder kroner i finansloven. Den skal være med til at håndtere de økonomiske udfordringer, som mange borgere møder på grund af stigende priser på blandt andet energi og fødevarer.

Corona og bredbåndspulje med

Covid-19-håndteringen er også med i dette års finanslovsudspil, men dog på et noget lavere niveau end i de foregående år. Denne gang ønsker regeringen at sætte 1,3 milliarder kroner af til covid-19-håndtering i 2023, hvor beløbet i udspillet sidste år lå på fire milliarder kroner.

Som noget helt nyt har regeringen i sit udspil i år valgt at prioritere videreførelsen af bredbåndspuljen på 100 millioner kroner årligt. I de foregående tre finanslovsudspil ønskede regeringen ikke at videreføre puljen, der går til at sikre bedre internet i landdistrikterne.

Det var i stedet noget, som støttepartierne kæmpede for at få med i finansloven, når der blev forhandlet om den. Og med succes alle tre år.

Det er langt fra sikkert, at finansloven når at blive forhandlet færdig inden næste folketingsvalg. De Radikale har nemlig lovet at stemme for et mistillidsvotum mod regeringen, hvis ikke statsminister Mette Frederiksen (S) udskriver valg senest 4. oktober ved Folketingets åbning. Det skyldes regeringens håndtering af Minksagen, som førte til daværende fødevareminister Mogens Jensens (S) afgang, en næse til Mette Frederiksen samt hård kritik af og hjemsendelse af visse ledende embedsmænd.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter