Som modtræk til de massive stigninger i energi- og elpriserne har Folketinget torsdag vedtaget flere hastelove. Blandt andet sænkes elafgiften.

Den reduceres med 4 øre per kilowatt-time, så den resten af året vil være på 72,3 øre. Efter nytår sænkes afgiften yderligere til 68,8 øre.

En almindelig husholdning med et forbrug på 4000 kilowatt-timer kan ifølge lovforslaget spare 50 kroner i år og 215 kroner næste år.

Ingen partier stemte imod lovforslaget, der træder i kraft 1. oktober.

Forslaget blev fremsat i forrige uge, og siden har Venstre foreslået, at man barberer elafgiften helt i bund. Partiet vil sænke den til EU’s minimumssats på 0,8 øre. Det sagde Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, under en debat med statsminister Mette Frederiksen (S) og Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, søndag aften på DR. Og det gentager partiformanden torsdag.

”Konkret foreslår vi i Venstre, at vi banker elafgiften helt i bund, så det kan mærkes,” siger Jakob Ellemann-Jensen.

En sådan øvelse vil koste staten indtægter. Ifølge Venstre vil prisen være på 3,5 milliarder kroner. Konservative foreslog i august en tilsvarende reduktion af elafgiften frem mod 2030.

Regeringen køber ikke umiddelbart forslaget om næsten at fjerne elafgiften, men Socialdemokratiet vil gerne tale om det, siger finansordfører Benny Engelbrecht (S) under en debat om regeringens finanslovsforslag torsdag i Folketinget.

”Vi vil gerne drøfte det forslag, der er kommet fra Venstre, og det kan man passende tage med ind i finanslovsforhandlingerne i den kommende tid. Vi skal også bare være ærlige at sige, at selv når man kigger på afgiften, så er den store del af det, som koster i husholdningen, selve prisstigningen,” siger Engelbrecht.

Det giver Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, imidlertid ikke meget for.

”Hvis det var noget, man helhjertet støttede, hvorfor kan man så ikke i dag sige, at det bakker man op om,” siger hun.

Beskæftigelsesfradrag og SU-fribeløb hæves

Flere af Folketingets partier er imod at sænke afgiften så markant. Det gælder SF og Enhedslisten, som begge mener, at hjælpen skal målrettes dem, som har mest brug for den, fremfor via en generel skattelettelse.

Samtidig med sænkelsen af elafgiften forhøjes det maksimale beskæftigelsesfradrag til 43.500 kroner i år. Fra næste år bliver det 44.300 kroner.

Der er yderligere vedtaget to lovforslag i Folketinget torsdag begrundet i de stigende energipriser.

Med undtagelse af Liberal Alliance var der bred opbakning til at støtte blandt andre modtagere af ældrechecken med yderligere 5000 kroner som et engangsbeløb.

Desuden fremrykkes en beslutning om at hæve SU-fribeløbet med 4000 kroner om måneden, så studerende kan arbejde mere ved siden af uddannelsen, til 1. januar 2022 - med tilbagevirkende kraft - i stedet for 1. januar 2023.

Partier klar til at sænke elafgiften markant over vinteren

Erhvervsorganisationer vil skrue på elafgift for at afbøde pres på købmænd

EU-Kommissionen klar med udspil til at sænke skyhøje elpriser