Moderaterne går til valg på at hæve topskattegrænsen for at sætte gang i væksten og øge arbejdsudbuddet.

På et pressemøde mandag i Folketinget præsenterede partiets politiske leder, Lars Løkke Rasmussen, en større nytænkning af det danske skattesystem.

Vi har en topskat, der hæmmer vækst og virkelyst. Topskatten er den nok mest væksthæmmende skat, vi har i Danmark. Alligevel er der ikke rigtig nogen, der tør kigge på den,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

De Konservative har for nylig fremlagt en plan, der lægger op til helt at afskaffe topskatten i 2030. Så langt vil Moderaterne ikke gå. Partiet vil hæve grænsen for, hvornår man begynder at betale topskat fra 544.800 kroner til 670.000 kroner. Det vil blandt andet ifølge Løkke betyde, at nogle sygeplejersker og metalarbejdere får incitament til at arbejde mere.

Forslaget skal finansieres gennem en arbejdsgiverbetalt lønsumsafgift. Det betyder, at afgiften - eller skatten - flyttes over på arbejdsgiverne i stedet for at ligge hos lønmodtagerne. Det vil ifølge Løkke kræve et overgangsår.

Moderaternes økonomiske plan skal ifølge den politiske leder øge arbejdsudbuddet med 12.860 personer.

”Det er et ganske væsentligt bidrag til at øge arbejdsudbuddet,” siger han.

Aktieindkomst skal ned

Partiet vil derudover nedsætte aktieindkomstskatten til 30 procent og 10 procent for småinvestorer.

Moderaterne vil også indføre det, som Lars Løkke Rasmussen har kaldt en top-topskat, som ikke er en traditionel skat. Den medfører, at de fem procent med de højeste indkomster, mister deres personfradrag.

”Vi synes, det er helt fair, at de fem procent rigeste af befolkningen skal bidrage til denne pakke,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Når partiet regner på indkomst i den henseende, er det ikke kun lønindkomst. Det er også aktieindkomst og kapitalindkomst.

Partiet vil også fjerne det sjette SU-år. Det vil give en økonomisk gevinst på 3,5 milliarder kroner og øge arbejdsudbuddet med 6500 personer, lyder det.

Moderaterne vil sænke skatten på aktiegevinster