Prehn vil give hjælp til landbruget: Vil øge dansk produktion af ammoniak

Mens EU arbejder på at sikre stærkere transportruter for landbrugsvarer ud af Ukraine, ser landbrugsminister Rasmus Prehn behov for større gødningsproduktion på dansk jord. ”Vi må sætte turbo på de alternativer, der er,” siger ministeren.
Landbrugsminister Rasmus Prehn (S) møder bekymring over udviklingen på kornmarkedet. Det kræver fokus på danske løsninger, lyder meldingen. (ARKIV) | Foto: MARTIN DIVISEK/EPA / EPA
Landbrugsminister Rasmus Prehn (S) møder bekymring over udviklingen på kornmarkedet. Det kræver fokus på danske løsninger, lyder meldingen. (ARKIV) | Foto: MARTIN DIVISEK/EPA / EPA
AF PETER THOMSEN, WATCH MEDIERS EU-KORRESPONDENT

BRUXELLES – Da landbrugsminister Rasmus Prehn (S) mandag mødtes med EU’s landbrugsministre for at diskutere kornsituationen i Ukraine, var det på baggrund af de chokbølger, som i sidste uge endnu engang blev sendt gennem de europæiske råvarebørser som følge af eskaleringen af krigen i Ukraine. En bølge, som kom oven på en bekymring, der har mødt ministeren i den danske landbrugssektor. Og som kræver handling.

”Det er noget, som fylder. Derfor skal vi også gøre alt, hvad vi kan, for at f.eks. gødningsmidler og andre ting kommer ud af Ukraine, så vi kan hjælpe de danske landmænd,” siger Rasmus Prehn til AgriWatch efter ministermødet i Bruxelles, hvor krigen i Ukraine igen indtog en fremtrædende plads på dagsordenen.

”Vi må sætte turbo på de alternativer, der er, og kigge på, om vi kan lave noget også på dansk jord,” konstaterer han.

Lukket land

Spørgsmålet om landbrugstransport fra Ukraine er efterhånden blevet fast inventar efter Ruslands invasion i foråret.

Krigen lukkede nemlig ikke blot produktionen fra en af Europas største kornproducenter inde, den udløste også samtidig en kædereaktion af sanktioner og forsyningsudfordringer, som i dag har sat også det europæiske gødningsmarked under pres.

Siden har EU’s medlemslande i månedsvis arbejdet på højtryk for at få stabiliseret eksportvejene for de mange millioner ton korn og landbrugsprodukter. I dag – lidt over 200 dage senere – har flere ukrainske havne genåbnet for eksporten af korn.

Mandag hæftede flere centrale EU-topfolk sig dog ved, at det var uvist, hvor længe skibene uhindret ville kunnet forlade Odessa og andre af de centrale udskibningshavne, hvorfor EU’s ministre fortsat arbejder på at sikre transportvejene med lastbiler ud af Ukraine.

Ikke kun kornpriserne har været i skudlinjen for den danske landbrugssektor. Et stigende pres på gødningspriserne har også skabt udfordringer for særligt det danske landbrug, hvor bl.a. melproducenter som Lantmännen Unibake tidligere på året har luftet bekymringer over situationen på gødningsmarkedet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også