Advokater og dommere sænker først skuldrene, når retssikkerhed igen bliver en prioritet

Retssikkerheden skal tilbage på allerøverste hylde i Folketinget, uanset hvordan en kommende regering ser ud, mener flere toneangivende foreninger i den juridiske branche. Der skal blandt andet ”styr på domstolenes økonomi, og det haster,” lyder det.
Advokatorganisationer bekymrer sig om retssikkerheden og domstolenes økonomi ovenpå resultatet. "Det haster", lyder det fra dommeformanden. | Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix
Advokatorganisationer bekymrer sig om retssikkerheden og domstolenes økonomi ovenpå resultatet. "Det haster", lyder det fra dommeformanden. | Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix

En fire uger lang valgkamp og en midnats-valggyser endte efter folketingsvalget 1. november i et rødt flertal.

Hvordan regeringen kommer til at se ud er mere uvist, men i den juridiske branche er der ingen tvivl om, hvad der bør ligge øverst i bunken hos de ministre, der får en taburet på Christiansborg.

Uafhængigt af partifarver står ”retssikkerhed” malet med store bogstaver over hele linjen hos de juridiske organisationer, som AdvokatWatch talte med oven på valgresultatet.

Hos Danske Advokater har man ”ingen politiske præferencer”, men retssikkerhed er det første, som formanden Jesper Rothe nævner, da AdvokatWatch fanger ham på IBA-konferencen i Miami, hvor en række danske advokater er til stede i denne uge.

”Det har været oppe i debatten, men jeg håber virkelig, at det er noget, der også vil afspejle sig i den politik, der kommer til at blive ført.”

Det haster

”Det drejer sig dels om spørgsmålet om de helt uacceptable ventetider i både straffesager og civile sager, men ikke mindst i civile sager. Det er et retssikkerhedsmæssigt problem, at man ikke kan få sager for domstolene, så det håber jeg, at der bliver gjort noget ved,” siger Jesper Rothe.

”Nu har man nedsat Rørdam-udvalget til at se på problemerne, men det er noget, der virkelig kræver en indsats,” tilføjer han med reference til et nyt udvalg med højesteretspræsident Thomas Rørdam i spidsen, der skal ”identificere og kvalificere tiltag, der adresserer domstolenes udfordringer”.

Og det er efterhånden umuligt at sige retssikkerhed uden at nævne domstolene, der i en lang periode har oplevet nærmest kaotiske tilstande med rekordhøje sagsbehandlingstider, generel ressourcemangel og rekrutteringsproblemer.

Hos Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, er domstolene selvsagt højt på ønskelisten. Det største ønske er dog ifølge formanden, at der hurtigt dannes en regering.

”Vi skal have styr på domstolenes økonomi, og det haster. Og uanset hvilken farve, regeringen ender med at få, håber jeg, at der er forståelse for domstolenes situation,” siger han.

Og det er Mikael Sjöberg temmelig sikker på, at der er.

”Der er kommet så mange tilkendegivelser i løbet af valgkampen fra begge sider, at jeg er overbevist om, at der kommer en god løsning.”

Da AdvokatWatch fanger formanden for Djøf Advokat, Rasmus Thingholm, har han siddet på kanten af sofaen til langt over midnat, hvor valgresultat endelig rullede ind.

”Det bliver spændende at se, hvad der kommer til at ske med domstolenes økonomi. Det er helt tydeligt, at domstolene skriger på at få tilført flere ressourcer. Det er jo nemt at love noget forud for et valg, men nu må vi se, hvad der sker.”

”Der er selvfølgelig mange andre store emner, som også fylder i samfundet, men vi er nødt til at kigge på det, som mange borgere møder i deres hverdag, som blandt andet er at få afgjort deres tvister og uoverensstemmelser inden for en rimelig tid. Det, håber jeg, snart vil blive løst politisk.”

Han kalder berammelsestiderne vigtige for advokater og altafgørende for de klienter, der sidder og venter – både i civile og strafferetlige sager.

”Med det pres, vi har set på retssikkerheden og i en tid med mange andre kriser, håber jeg ikke, at man vil efterlade domstolssystemet ved perronen, for der er virkelig behov for nogle konkrete indsatser.”

Større fokus på lovkvalitet

I AdvokatWatch’ rundspørge til partierne forud for folketingsvalget stod det klart, at både røde og blå partier ønsker større fokus på lovkvalitet og lovgivningsprocessen.

En af folketingsvalget store vindere, Liberal Alliance, der har fået et mandattal på 14, kritiserede i rundspørgen den socialdemokratiske regering for alt for ofte at have fremsat hastelovforslag, ligesom SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, også sendte en hård kritik efter tempoet i lovgivningen.

Den kritik kan Jesper Rothe godt genkende. Han håber også, at ”der vil blive arbejdet for at styrke lovkvaliteten”.

”Det har været en tendens, at man ikke har gjort nok ud af det, og man har for eksempel kørt med korte høringssvar, hvor aktører og organisationer ikke i tilstrækkelig grad er blevet inddraget,” siger han.

Rasmus Thingholm fra Djøf Advokat stemmer i.

”I den seneste regeringsperiode har vi set meget symbollovgivning, hastebehandlet lovgivning og korte høringsperioder. Jeg håber, at en kommende regering vil tage kritikken af det til sig, for det er et stort problem for retssikkerheden.”

”Vi skal skrue ned for symbollovgivning og hastelovgivning, så vi får de høringsprocesser, der kræves, for at kunne belyse fordele og ulemper ved indførelse af ny lovgivning. Den hast, som mange love er blevet indført med på ryggen af corona, har smittet af på lovgivningsprocessen generelt. Det skal en kommende regering være opmærksomme på.”

Det var kun Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, der i rundspørgen svarede, at ”kritikken af lovkvaliteten ikke er en topprioritet hos ham”.

AdvokatWatch forsøgte forgæves at få svar fra Socialdemokratiet, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten og ved derfor ikke, hvordan de nævnte partier står i debatten om hastelovgivning og lovsjusk.

Den betydningsfulde midte

Kampen om midten fylder også hos advokatorganisationerne. For selvom den juridiske branche består uafhængigt af partifarve, har nogle partier været mere højlydte omkring de væsentlige dagsordener for branchen end andre.

”Det er klart, at vi er optaget af retssikkerhed, og det er ret begrænset, hvad der har været af udspil fra rød blok på den front. Der har blå blok været længere fremme. Hvis rød blok får gennemført en regering hen over midten, så er det meget svært at sige, om der vil komme mere fokus på retssikkerheden fremover,” lyder det fra Djøf Advokats Rasmus Thingholm.

Moderaterne, der er kommet i Folketinget med 16 mandater og dermed potentielt kan få stor indflydelse, har endnu ikke markeret sig i debatter om hverken domstolenes økonomi eller spørgsmålet om lovkvalitet.

”Det er da væsentligt, at vi ikke ved, hvad Moderaternes politik er på de her områder, men deres formand er jurist og har – så vidt jeg ved – stadig ansættelse i branchen, så det bekymrer mig ikke så meget,” siger Rasmus Thingholm.

Heller ikke på spørgsmålet om konkurrence i advokatbranchen har Moderaterne offentliggjort deres synspunkter. Det er ellers et emne, som Jesper Rothe fra Danske Advokater også fremhæver.

”Man skal sørge for at opretholde advokatbranchens uafhængighed, så der ikke kommer for mange interesser ind over. Vi har bestemt ikke noget imod konkurrence, men konkurrencen og en liberalisering skal finde sted på den rigtige måde, så man kan sikre, at der ikke kommer interessesammenfald,” lyder det fra formanden, der mener, at en kommende regering skal have fokus på ”en uafhængig advokatstand”.

Til gengæld er det kendt stof, at domstolenes presserende problemer samstemmigt fik de opstillede partier til at kalde på løsninger i en rundspørge fra AdvokatWatch, mens både Socialdemokratiet og Venstre har bebudet en såkaldt straffereform, hvor der sandsynligvis skal ses på både domstolenes økonomi og på skærpede straffe.

Partier vil genbesøge konkurrence-forslag efter valget: ”Der er åbenlyst udfordringer”

Partier vil lange sagsbehandlingstider til livs – men har ingen lette løsninger

Dommerformand: Konservativt udspil presser trængte domstole

Udvalg skal understøtte politiske forhandlinger om domstolene

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter