Politisk redaktør: Meget taler for Lidegaard som ny radikal leder

De Radikales folketingsgruppe skal udpege en ny politisk leder, efter at Sofie Carsten Nielsen er gået af. Pilen kan meget vel pege på Martin Lidegaard, mener kommentator.
Martin Lidegaard kan ifølge politisk redaktør meget vel blive ny frontfigur for De Radikale. | Foto: Philip Davali
Martin Lidegaard kan ifølge politisk redaktør meget vel blive ny frontfigur for De Radikale. | Foto: Philip Davali
af ritzau

Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard er et godt bud på en ny politisk leder for De Radikale som afløser for Sofie Carsten Nielsen, der onsdag valgte at trække sig fra posten. Det vurderer Casper Dall, politisk redaktør på Avisen Danmark.

”Meget kan tale for, at Martin Lidegaard ender med at blive ny leder, hvis han ønsker det,” siger Casper Dall.

Lidegaard bejlede til posten i 2020 men tabte kampvalget til Sofie Carsten Nielsen.

Foruden at have ministererfaring er Lidegaard for nuværende næstformand for partiets folketingsgruppe.

De Radikale fik en tilbagegang og gik fra 16 til 7 mandater ved tirsdagens valg. Onsdag takkede Sofie Carsten Nielsen af som politik leder.

”Stemmetallene viser meget tydeligt, at der ikke er tillid til mig. Og uanset om jeg bliver valgt ind eller ej, så er mandatet for svagt. Vælgernes stemmer vil noget andet, og det har jeg den største respekt for,” sagde Sofie Carsten Nielsen onsdag eftermiddag, hvor hendes egen skæbne ikke var afgjort endnu.

Senere viste optællingen, at Sofie Carsten Nielsen, der var med til at fremtvinge et valg i utide, fik 2467 personlige stemmer. Det er 6488 færre end ved 2019-valget. Det viste sig at være nok til at blive valgt, men da havde Sofie Carsten Nielsen truffet sin beslutning.

De Radikales nedtur har også betydet, at blandt andre politisk ordfører Andreas Steenberg og Rasmus Helveg Petersen er røget ud af Folketinget.

Ingen grund til at føre kampagne

Ingen har endnu offentligt meldt ud, at de vil være ny radikal leder. Men vedkommende skal findes blandt Martin Lidegaard, Samira Nawa, Zenia Stampe, Lotte Rod, Katrine Robsøe og Christian Friis Bach.

”Det er noget, som den radikale folketingsgruppe suverænt bestemmer, og derfor behøver man ikke føre en offentlig kampagne eller sørge for, at der er nogen i baglandet, som kender til ens kandidatur,” siger Dall.

Den første opgave for en ny radikal leder er en stor en af slagsen. Fredag har S-formand Mette Frederiksen, der er kongelig undersøger, indkaldt Folketinget partier til regeringsforhandlinger.

Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er gået til valg på at danne en regering hen over den politiske midte. Og det er fortsat linjen, har Mette Frederiksen understreget, selv om der er et rødt flertal, når man tæller tre nordatlantiske mandater med.

De Radikale og Moderaterne er de to øvrige partier, der i lighed med Socialdemokratiet ønsker en regering hen over midten.

Radikal leder trækker sig

Her er de 179 medlemmer af Folketinget

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også