PolicyWatch

Gennemgang af tonnageskat og anden erhvervsstøtte er sat på hold

Det såkaldte Frigast-udvalg, der skal spare erhvervsstøtte for 3.5 mia. kr. årligt, er sat i bero, til en ny regering er dannet. Statsstøtten til rederierne er på udvalgets liste, men er en usikker vej til statslig skattegevinst ifølge overvismand.

Erhvervsminister Simon Kollerup nedsatte Frigast-udvalget for at frigøre 3,5 mia. årligt i statslig erhvervsstøtte. Udvalget er sat i bero, til en ny regering er dannet. | Foto: Erhvervsministeriet / PR

Mens fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) undersøger mulighederne for at danne en ny regering efter Folketingsvalget den 1. november, har Erhvervsministeriet indstillet arbejdet i det såkaldte Frigast-udvalg, der er i færd med at ”gentænke” statsstøtten til erhvervslivet.

Ekspertgruppen har til opgave at finde 3,5 mia. kr. årligt i de nuværende erhvervsstøtteordninger, som kan frigøres til andre formål fra 2023.

Blandt støtteordningerne på ekspertudvalgets liste er statsstøtten til rederierne, som ifølge officielle tal hvert år betyder, at staten går glip op mod 2 mia. kr. i skatteprovenu.

Før en ny regering er på plads, sker der imidlertid ikke mere i ekspertudvalget med fem medlemmer under ledelse af Christian Frigast, stifter og tidligere topchef i kapitalfonden Axcel, forlyder det fra Erhvervsministeriet.

”Erhvervsministeriet oplyser, at det er vanlig praksis, at der ikke afholdes møder i allerede nedsatte udvalg mv., så længe der er en forretningsregering. Arbejdet i ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte er derfor aktuelt sat i bero,” skriver ministeriet i et svar til ShippingWatch.

Ekspertgruppen blev nedsat i april måned for at ”gentænke erhvervsstøtten i et langsigtet perspektiv” og foreslå ”Modeller for mulig sanering af erhvervsstøtten (...), der skal kunne frigøre i alt mindst 3,5 mia. kr. årligt fra 2023,” hedder det i kommissoriet for gruppen.

Flygtige skatteindtægter

På papiret ville en fjernelse af statsstøtten til shipping kunne dække mere end halvdelen af den besparelse, Frigast-udvalget er på udkig efter, og både danske og internationale økonomer har flere gange kritiseret statsstøtten til rederierne for at være for rundhåndet og til skade for samfundsøkonomien som helhed.

Senest pegede overvismand Carl-Johan Dalgaard torsdag i ShippingWatch på, at rederiernes såkaldte tonnageskatteordning samt DIS-ordningen, der lader søfolk arbejde skattefrit på danske skibe, er til skade for skabelsen af velstand i samfundet som helhed - selv om støtten isoleret set skaber attraktive vilkår for søfarten.

Gevinsten ved at fjerne eller reducere statsstøtten til rederierne ville imidlertid næppe komme i form af markant flere skatteindtægter, understregede Carl-Johan Dalgaard, for ingen kan vide, om rederierne ville blive i Danmark, hvis de skulle betale mere i skat.

Gevinsten ville derimod opstå, fordi en mere ensartet erhvervsbeskatning ville fjerne den ”forvridning” af investeringerne i erhvervslivet, som støtten til rederierne medfører i dag.

På lidt længere sigt ville det føre til større investeringer i erhvervsaktivitet på andre områder, som alt andet lige ville skabe større velstand for samfundet som helhed.

”Motivationen for at se på området skal ikke være, at man forventer at få en kolossal styrkelse af statsfinanserne. Det er ikke det, der er basis for vores anbefaling,” sagde Carl-Johan Dalgaard til ShippingWatch med henvisning til vismændenes anbefaling om at reducere statsstøtten til rederierne.

Rederistøtten næppe i fare nu

En afskaffelse eller omlægning af statsstøtten til shipping kan altså ikke garantere, at pengene klinger i statskassen allerede fra 2023, som er Frigast-udvalgets tidsfrist for at frigøre midler.

Det kunne tale for, at udvalget primært vil rette dets opmærksomhed mod støtteordninger, som hurtigt og med sikkerhed skæpper i statskassen, hvis man afskaffer eller beskærer dem.

I hvert fald tog rederierne det ganske roligt, da Frigast-udvalget gik i gang med at gå erhvervsstøtten, som i 2021 var på i alt 42 mia. kr. til over 200 ordninger, efter i sømmene tidligere på året.

”Jeg ser med sindsro på, at man gør det,” sagde Jacob Meldgaard, CEO i rederiet Torm og formand for Danske Rederier, til ShippingWatch den 11. juni i forbindelse med Danske Rederiers årsdag.

Går glip af velstand

De økonomiske vismænd med overvismand Carl-Johan Dalgaard i spidsen er dog ikke i tvivl om, at samfundet med fordel kunne beskære statsstøtten til rederierne, selv om gevinsten antagelig først ville vise sig i løbet af nogle år i form af større velstand.

Som et eksempel fra et helt andet område på, hvad økonomisk forfordeling kan betyde for et samfund, peger overvismanden på en undersøgelse af den sorte befolknings adgang til at deltage i den økonomiske værdiskabelse i USA.

Ifølge undersøgelsen tegnede en bedre udnyttelse af den sorte befolknings talent sig for 20-40 pct. af fremgangen i BNP per indbygger i USA i perioden 1960-2010.

”Det er en effektivitetsgevinst, der kommer af at udnytte samfundets ressourcer bedre ved ikke at forfordele nogen frem for andre,” siger Carl-Johan Dalgaard.

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier