Pape: Hverken længere fra eller tættere på en bred regering

Konservative vil gerne have indflydelse, men ting tager tid, siger Søren Pape efter regeringsforhandlinger.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
af ritzau

Cirka to timers regeringsforhandlinger mellem Socialdemokratiet og De Konservative har ikke bragt Danmark tættere på en afklaring om en bred regering hen over den politiske midte.

Sådan lyder analysen fra formand Søren Pape Poulsen (K), efter at han tirsdag har forhandlet med kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) i Statsministeriet på Christiansborg.

”Det, der er ekstremt vigtigt for os, uanset om vi skal med i en regering eller ej, det er, hvilken politik skal der føres i Danmark?”

”Det vil vi gerne have indflydelse på, derfor kommer vi selvfølgelig med vores input til, hvad der er at tage fat på. Der er rigtig meget.”

”Derfor synes vi ikke, det er en nem øvelse, det vi er i gang med nu,” siger han.

Søren Pape Poulsen beretter om konstruktive, men svære forhandlinger.

”Alle ved, at der er brug for arbejdsmarkedsreformer, men der er brug for så meget andet. Og hvordan skal det så se ud? Vi ved alle, at der er brug for en sundhedsreform, der er brug for uddannelsesreformer, og der er brug for mere frit valg.”

”Det kan man ikke lige sidde og designe på halvanden time, og derfor taler vi selvfølgelig om, hvad det er for nogle principper. Og uanset hvor vi ender, så vil vi gerne være med til at påvirke den proces.”

”Så vi er hverken længere fra eller tættere på en regering. Vi synes bare, det er vigtigt at deltage i de her diskussioner og komme med vores bud på, hvad der er vigtigt,” siger han.

Ellemann kalder møde om regeringsdannelse godt og konstruktivt

Radikale vil ikke bare være støtteparti men en del af ny regering

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter