Lars Findsen fik præstationsbonus under hjemsendelse

Selvom han i 2020 blev hjemsendt, fik FE-chef Lars Findsen samme år bonus for godt og korrekt udført arbejde, viser aktindsigt.
Lars Findsen fik bonus, selvom han var hjemsendt fra Forsvarets Efterretningstjeneste. | Foto: Jens Dresling
Lars Findsen fik bonus, selvom han var hjemsendt fra Forsvarets Efterretningstjeneste. | Foto: Jens Dresling
af ritzau

Lars Findsen, den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, fik i 2020 55.000 kroner i bonus for at have udført sit arbejde godt og korrekt. Det viser oplysninger, som Politiken har fået indsigt i hos Forsvarsministeriet.

Bonussen blev altså udbetalt for samme år, som Lars Findsen blev hjemsendt af daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S), efter at Tilsynet for Efterretningstjenesterne (TET) udtalte massiv kritik af FE.

Findsen selv antydede i en nylig udgivet bog om forløbet, at hjemsendelsen af ham var politisk motiveret.

I et møde med Trine Bramsen skulle hun ifølge ham have sagt, at hun godt vidste, at han ikke havde gjort noget galt, men at hun stadig var nødt til ”at kunne tælle til 90”. Det er et udtryk, som typisk bruges om at kunne samle et flertal i Folketinget bag sig.

Sagen har siden fået utrolig meget omtale. Under valgkampen samledes der sig et flertal for at iværksætte en uafhængig undersøgelse af sagen.

”Vi kommer til at støtte en kommissionsundersøgelse, efter der er sat et juridisk punktum ved vores domstole,” sagde justitsminister Mattias Tesfaye (S) dengang om sagen.

Senest har der dog særligt fra Enhedslisten været frygt for, at en undersøgelse aldrig bliver til noget

Socialdemokratiet og Venstre - Danmarks henholdsvis største og næststørste parti - sagde til et møde i Folketingets Udvalg til Forretningsorden, at de ikke kunne garantere, at der vil blive nedsat en undersøgelse af sagen. Uanset hvad vil det i hvert fald ikke ske, inden der er dannet en ny regering, lød det fra de to partier.

Lars Findsen tiltalt for læk af oplysninger

Politi frafalder sigtelse om læk af statshemmeligheder mod kvinde

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter