SVM-regering præsenterer sit regeringsgrundlag

Med Mette Frederiksen i front præsenterer den kommende SMV-regering regeringsgrundlaget, der hedder Ansvar for Danmark. Opdateres.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
af ritzau & jørgen Rudveck

Klokken 12 præsenteres det regeringsgrundlag, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne er blevet enige om.

Præsentationen foregår på Marienborg, hvor pressen er mødt talstærkt frem, og hvor Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann–Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen står klar ved pultene.

Fra start kalder den fungerende statsminister, at de tre partier er gået ind i et ”arbejdsfællesskab” for at sikre landet fremad i det regeringsgrundlag, der har fået navnet Ansvar for Danmark. 

Allerede på forhånd var det rygtet, at regeringen ville afskaffe helligdagen St. Bededag, og det italesætter Mette Frederiksen også fra start. Baggrunden er, at det kan være med til at øge arbejdsudbuddet. 

Den fungerende statsminister siger ligeledes, at den nye SVM-regering vil øge den strukturelle beskæftigelse med 45.000 mennesker. På klimaområdet er det ambitionen, at Danmark skal være klimanutralt i 2045

På skatteområdet skal beskæftigelsesfradraget hæves, og med en ny flyskat vil regeringen finansiere, at ældrechecken kan blive hævet.

”Det (beskæftigelsesfradraget, red.) kommer til at gavne alle, der er i beskæftigelse. Når vi indfører en flyafgiften får vi mulighed for at hæve ældrechecken. Det gavner dem, der har mindst,” siger den fungerende statsminister. 

Regeringen vil også hæve grænsen for, hvornår man betaler topskat. 

”Og vi indfører en ny mellemskat. Men oven på det, tilføjer vi så også en top-topskat, som noget nyt i vores skattesystem,” siger Mette Frederiksen. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter