Den nye SVM-regering lovede søndag aften, at lønmodtagere, der fremover skal arbejde på store bededag, vil få fuld løn for den dag.

En del af regeringsgrundlaget er, at en helligdag skal afskaffes. Partilederne sagde søndag aften til DR, at det stadig diskuteres, hvilken helligdag, der skal afskaffes. Men Lars Løkke Rasmussen kaldte store bededag et oplagt bud.

I starten af det nye år indledes overenskomstforhandlingerne på det private område.

”Efter der er blevet lovet en fuld lønkompensation, synes jeg ikke, at det komplicerer forhandlingerne i samme grad. Hvis regeringen ikke havde lovet kompensation, havde det kompliceret forhandlingerne, for så skulle folk arbejde mere, uden at få noget for det,” siger Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab og erhverv ved Roskilde Universitet.

Bent Greve peger på, at kompensationen formentlig vil komme til at ligge på omkring en halv procent af ens løn, da det cirka svarer til det ekstra, lønmodtageren vil skulle arbejde årligt.

”Det regnes simpelthen igennem efter, hvor stor en samlet andel af lønnen er det her, og så forhøjes den tilsvarende. Helt praktisk vil min forestilling være, at en månedslønnet vil få det fordelt ud over årets 12 måneder, mens en timelønnet vil få det som en sædvanlig timeløn,” siger Bent Greve.

Kompensationen vil give lønmodtagerne flere penge mellem hænderne. Noget, der kan være med til holde hjulene i gang ifølge professoren.

”Jeg tror, at regeringen tænker, at når folk arbejder mere og får flere penge i hænderne, så skal de betale indkomstskat af det, og det øger forbruget, hvilket også betyder, at der kommer ekstra afgifter ind,” siger Bent Greve.

Hvis det ender med, at der afskaffes en helligdag, forventer regeringen, at forslaget træder i kraft fra 2024.