Morten Dahlin bliver politisk ordfører for Venstre

Morten Dahlin afløser Sophie Løhde som politisk ordfører, mens Lars Christian Lilleholt bliver gruppeformand.
33-årige Morten Dahlin kom i Folketinget ved valget i 2019. | Foto: Jens Dresling
33-årige Morten Dahlin kom i Folketinget ved valget i 2019. | Foto: Jens Dresling
af ritzau

Venstre har på et gruppemøde tirsdag valgt Morten Dahlin som politisk ordfører, meddeler partiet i en pressemeddelelse. Han afløser Sophie Løhde på posten. Hun er blevet indenrigs- og sundhedsminister, efter at SVM-regeringen blev dannet i sidste uge.

33-årige Morten Dahlin kom i Folketinget ved valget i 2019 og har blandt andet markeret sig som formand for Folketingets Retsudvalg. Fra 2011 til 2013 var han formand for Venstres Ungdom, og siden kommunalvalget i 2017 har han siddet i byrådet i Greve Kommune.

Lars Christian Lilleholt bliver gruppeformand, en post han overtager fra Thomas Danielsen, der er blevet transportminister. Lars Christian Lilleholt har siddet i Folketinget uafbrudt siden 2001 og er således en af veteranerne i Venstres folketingsgruppe. Forinden havde han i flere omgange været midlertidigt folketingsmedlem som stedfortræder. Lars Christian Lilleholt var fra 2015 til 2019 energi-, forsynings- og klimaminister.

Anni Matthiesen er blevet valgt som gruppenæstformand i Venstre, en position hun overtager fra netop Lars Christian Lilleholt. Erling Bonnesen er valgt som gruppesekretær.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Photo: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter