Formand for ekspertgruppe glæder sig over regeringens løfte om forhold for demokratiske virksomheder

Direktør for Forenet Kredit og formand for ekspertgruppe, som sidste år kom med anbefalinger for demokratiske virksomheder, kvitterer for, at SVM-regeringen vil samle bolden fra gruppens anbefalinger op.
Louise Mogensen, der er direktør for Forenet Kredit, er godt tilfreds med, at SVM-regeringen vil følge op på de anbefalinger, som en ekspertgruppe har udarbejdet. | Foto: Pf/fornet Kredit
Louise Mogensen, der er direktør for Forenet Kredit, er godt tilfreds med, at SVM-regeringen vil følge op på de anbefalinger, som en ekspertgruppe har udarbejdet. | Foto: Pf/fornet Kredit

Den nye SVM-regering har skrevet ind i sit regeringsgrundlag, at den vil følge op på de anbefalinger om demokratiske virksomheder, som en ekspertgruppe præsenterede i sommeren 2022. Demokratiske virksomheder er kendetegnet ved at være forbrugerejede, producentejede, foreningsejede eller medarbejderejede.

Og det bliver vel modtaget hos Louise Mogensen, der var formand for ekspertgruppen og er direktør for Forenet Kredit, skriver Finans.

”Det er virkelig positivt, at den nye regering har fokus på demokratiske virksomheder og de muligheder, som denne ejerform giver for vækst og beskæftigelse i hele landet. Anbefalingerne viser en vej til, at det bliver nemmere at drive og etablere demokratiske virksomheder eller omdanne sig til en,” siger Louise Mogensen til Finans.

Ekspertgruppen præsenterede i alt ni anbefalinger. De fordelte sig overordnet set i tre kategorier: Bedre muligheder for at etablere demokratiske virksomheder, bedre muligheder for at generationsskifte og omdanne virksomheder til demokratiske virksomheder og bedre muligheder for at drive og udvikle demokratiske virksomheder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også