Kommunerne mangler en afklaring på, hvad der skal ske med jobindsatsen, når den nye SVM-regering vil afskaffe jobcentrene.

Det siger Peter Rahbæk Juel (S), som er borgmester i Odense og formand for udvalget for arbejdsmarked og borgerservice i Kommunernes Landsforening (KL), til Berlingske.

Ifølge regeringsgrundlaget skal jobcentrene nedlægges. Det vil betyde en besparelse på tre milliarder kroner i 2030. Nedlæggelsen skal give kommunerne større frihed til selv at organisere indsatsen.

”Målet med initiativerne skal være, at de ledige kommer hurtigere i arbejde,” står der i regeringsgrundlaget.

Men det bekymrer Peter Rahbæk Juel, at man nævner besparelserne konkret, før man bliver konkret om, hvad der skal komme i stedet for jobcentrene.

”Og det kommer i virkeligheden oven i den besparelse på 1,1 milliarder kroner, som skal gå til Arne-pensionen, så der er faktisk lagt op til, at vi skal spare 40 procent på beskæftigelsesindsatsen, uden at vi ved, hvad målet egentlig er, og hvordan vi skal nå derhen,” siger han til Berlingske.

Frygter fokus på besparelse i stedet for på kvalitet

Han mener, at der er en risiko for, at fokus bliver på, hvordan man kan spare på beskæftigelsesindsatsen fremfor, hvordan den kan blive bedre, siger han.

Kommunerne mener stadig, at beskæftigelsesindsatsen skal ligge hos dem. Det begrunder Peter Rahbæk Juel med, at kommunerne kender de lokale virksomheder godt.

Men han bakker op om ideen om at give kommunerne friere rammer for, hvordan de skal få folk i job, siger han.

Ifølge ham foreslår KL et system, hvor kommunerne bliver kompenseret for dem, de får i arbejde.

Han mener også, at Folketinget og regeringen i givet fald ville skulle blande sig udenom, hvis en kommune har dårlige resultater. Det skal vælgerne i stedet kunne straffe ved et kommunalvalg.

Peter Rahbæk Juel konstaterer også, at det er vigtigt, at politikerne på Christiansborg ikke griber til ny lovgivning, hver gang der er en sag i medierne, hvis de gerne vil give kommunerne friere rammer.