Statskassen indkasserer 3,2 milliarder kroner årligt, hvis der sløjfes en helligdag, som regeringen har foreslået.

Det vurderer Finansministeriet efter kritik fra flere økonomer, der har rejst tvivl om regnestykket bag, som regeringen ikke har lagt frem før nu.

Regeringen har foreslået at afskaffe en helligdag - formentlig store bededag - for at øge arbejdsudbuddet med 8500 fuldtidspersoner. Det er et økonomisk begreb, der betyder, at flere arbejder mere.

Ifølge Finansministeriet er effekten varig, men det er der ifølge kritikerne ikke bevis for.

”Skønnet for arbejdsudbudsvirkningen er behæftet med usikkerhed, men usikkerheden vender i udgangspunktet begge veje. Usikkerheden kan være større på længere sigt,” oplyste finansminister Nicolai Wammen (S) i et folketingssvar tirsdag.

Det betyder, at ministeriet vurderer, at effekten er varig, fordi der ikke er empiri for det modsatte. Men det går økonomer i Jyllands-Posten og Berlingske i rette med, fordi Finansministeriet plejer at argumentere omvendt.

Det fastholder ministeriet dog i den nye vurdering, hvor den også oplyser, at den samlede produktion af varer og tjenester, bnp, løftes med 9,4 milliarder kroner.

Regeringen bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har en ambition om at styrke Forsvaret tidligere end hidtil aftalt.

Det koster 4,5 milliarder kroner at fremrykke det årlige løft fra 2033 til 2030. Dermed mangler regeringen 1,2 milliarder kroner årligt.