Det er kun omkring en femtedel af landets unge, der efter 9. eller 10. klasse søger mod et grundforløb på en erhvervsuddannelse.

Sådan har billedet set ud de seneste mange år til trods for, at det siden 2014 har været ambitionen, at flere skulle gå den faglærte vej. I 2020 skulle 25 procent af afgangseleverne vælge erhvervsskolen, og fem år senere skulle det være 30 procent, lød det dengang.

Men de mål kan man lige så godt kassere, mener landets nyudnævnte børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye (S).

”Alle, der har forstand på det, ved, at det ikke kommer til at lykkes. Det afspejler heller ikke den virkelighed, at de fleste er ældre, når de starter på en erhvervsuddannelse. Og det fjerner fokus fra det enorme frafald, der er. Det skal vi da interessere os mere for, end om vi kan overtale nogle flere 9.-klasseelever til at vælge en erhvervsuddannelse. Det er gift, når der er en politisk målsætning, som ingen tror på, at vi kan nå. Derfor vil jeg foreslå, at man lægger den i graven,” siger han.

For mange reformer har ikke virket

Det undrer i øvrigt ikke ministeren, at mange unge ikke kan se sig selv begynde på en erhvervsuddannelse lige efter folkeskolen.

”Jeg kan sagtens forstå, hvis man som 16-årig synes, at det virker lidt for voldsomt, at man om ganske få måneder skal stå på en mark og bygge et hus med et helt sjak murere, eller at man skal passe en 82-årig dement kvinde på et ældrecenter. Hvis man har brug for at blive lidt mere moden først, er der ikke noget problem i, at man tager en anden ungdomsuddannelse først. Det er okay.”

Mattias Tesfaye ønsker også, at kvaliteten af praktikperioderne løftes. Hvordan det konkret skal gøres, har han ikke svar på. Men det bliver i hvert fald ikke gennem en storstilet reform, slår han fast.

”Bare i mit voksne liv har der været to store reformer af erhvervsuddannelserne.” 

Den tredje kommer ikke nu. For mange reformer - måske særligt på undervisningsområdet - har simpelthen ikke virket, mener Mattias Tesfaye.

Tesfaye understreger dog, at der vil komme store uddannelsespolitiske forandringer, men at han hellere ser, at det bliver løst gennem præcise indgreb frem for at ”kaste det hele op i luften” og lave store reformer.