Indsamling for at bevare helligdag runder 200.000 underskrifter
Fagbevægelsens Hovedorganisations (FH) underskriftindsamling for at bevare store bededag har tirsdag aften rundet 200.000 underskrifter.
Det fremgår af underskriftindsamlingens hjemmeside, hvor det har været muligt at give en underskrift siden klokken 10 tirsdag.
På lidt over seks en halv time havde indsamlingen rundet de første 100.000 underskrifter. Og de bliver fortsat ved med at strømme ind.
”Det er jo en helt fantastisk interesse, vi oplever. Det viser med al tydelighed, at danskerne har et stort behov for at vise deres utilfredshed med det her elendige forslag,” sagde Lizette Risgaard, formand for FH, tidligere på dagen i en skriftlig kommentar til Ritzau.
”Jeg håber, at folk vil blive ved med at strømme ind på hjemmesiden og give deres mening til kende. Og så håber jeg i den grad, at den folkelige modstand vil få politikerne til at besinde sig. Allerhelst ved at trække forslaget tilbage.”
”Og ellers, at oppositionspartierne kan samles om at få udskrevet en folkeafstemning,” siger hun videre.
Underskriftindsamlingen er ikke et borgerforslag og har derfor ingen reel betydning for politikerne på Christiansborg.
Men var det et borgerforslag, havde det allerede efter fire en halv time krydset grænsen på 50.000 underskrifter, der betyder, at Folketingets partier ville skulle tage stilling til, hvem der vil fremsætte borgerforslaget i Folketingssalen.
2. januar blev et borgerforslag om at bevare store bededag og samtidig reducere politikeres løn med 10 pct. oprettet. Det har tirsdag over 37.000 støtter.
Når man skriver under på et borgerforslag skal man benytte sig af MitID. FH’s indsamling kræver blot, at man oplyser en mail for at skrive under.
Regeringens ønske om at afskaffe store bededag for at gøre det til en normal arbejdsdag har mødt stor modstand. Både fra oppositionen på Christiansborg, folkekirken og fagbevægelsen.
De penge, som afskaffelsen af store bededag skaffer til statskassen, ønsker SVM-regeringen at bruge på forsvarsudgifter.
Det skal bl.a. finansiere, at målet om at bruge to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på Forsvaret kan fremrykkes fra 2033 til 2030.
