Bankernes minister ansætter spindoktor

Morten Bødskov har ansat en særlig rådgiver med en fortid fra Slotsholmen og landbrugets interesseorganisation.
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har ansat ny særlig rådgiver - eller spindoktor i folkemunde. | Foto: Gregers Tycho/ERH
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har ansat ny særlig rådgiver - eller spindoktor i folkemunde. | Foto: Gregers Tycho/ERH

Søren Andersen er ny særlig rådgiver for erhvervsminister Morten Bødskov (S), der har finanssektoren som ressortområde. Det skriver ministeriet i en meddelelse. 

”Det bliver skideskægt. Jeg glæder mig til at hjælpe Morten med erhvervspolitikken og så ser jeg virkelig meget frem til samarbejdet i den nye regering,” skriver Søren Andersen selv i et opslag på Linkedin.

Den nye spindoktor, som den særlige rådgiver kaldes i folkemunde, varetog samme funktion for daværende uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen under den rene S-regering. 

Søren Andersen har en fortid som kommunikations- og pressechef i Danske Spil samt pressechef i interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer. Han er uddannet journalist. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også