Minister indkaldes i samråd om døde pattegrise

DF indkalder minister i samråd om pattegrisedødelighed.
I gennemsnit dør 29.514 pattegrise i løbet af de første par dage efter fødslen. | Foto: Joachim Adrian
I gennemsnit dør 29.514 pattegrise i løbet af de første par dage efter fødslen. | Foto: Joachim Adrian

Dansk Folkeparti indkalder nu fødevareminister Jacob Jensen (V) i samråd for at få svar på, hvordan pattegrisedødeligheden skal nedbringes. Det skriver Altinget.

Samrådet indkaldes, efter at pattegrisedødeligheden i juni slog rekord. 

Ifølge den private forsknings- og udviklingsorganisation Seges Innovation døde 23,4 pct. af pattegrisene i løbet af de første dage efter fødslen. Medregner man dødfødte pattegrise, svarer det til, at cirka 10,7 millioner pattegrise dør hvert år – altså i gennemsnit 29.514 om dagen, skriver Altinget.

”Det er helt uantageligt, at 29.500 pattegrise dør hver dag i de danske stalde. Ligesom det var en akut opgave for den tidligere regering at bringe dette tal ned, så må det også være det for den nye,” siger dyrevelfærdsordfører Pia Kjærsgaard (DF).

Pia Kjærsgaard vil desuden have svar på spørgsmål om rutinemæssig halekupering og kastration af smågrise. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også