Regeringen vil inden for få uger afskaffe store bededag for at øge det økonomiske råderum. Økonomer påpeger, at råderummet i 2030 faktisk er en del større, end hvad det blev opgjort til i august. Det skriver Børsen.

”Vi har ikke et opdateret råderum, så vi ved ikke, hvor mange penge der reelt er i 2030. Samtidig er der nogle ting, som peger i retning af, at råderummet godt kunne være større, end hvad vi ved fra august,” fortæller Ulrik Beck, der er cheføkonom i tænketanken Kraka, til avisen.

Han kalder det svært at diskutere behovet for at afskaffe helligdagen, når nøgletallene afventer en opdatering.

Frederik I. Pedersen, der er cheføkonom fra 3F, påpeger, at statens overskud er blevet opskrevet med 26 mia. kr. og 52 mia. kr. i 2021 og 2022, og han mener, at de mere langsigtede strukturer i dansk økonomi står stærkere end ventet i august.

En af forklaringerne på et potentielt større råderum er beskæftigelsen. Dens udvikling har overrasket økonomerne positivt.

Finansministeriet og De Økonomiske Råd vurderede sidste år, at der var 100.000 flere i beskæftigelse, end hvad der vurderes normalt strukturelt.

Sidenhen har en analyse fra tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og senest direktør i De Økonomiske Råd, John Smidt, vurderet, at det strukturelle beskæftigelsesniveau skal skrues op. Denne har en vis betydning for størrelsen på det økonomiske råderum.

Onsdag udtalte finansminister Nicolai Wammen (S), at hvis den strukturelle beskæftigelse øges, vil det isoleret øge råderummet. I et skriftligt svar til avisen henviser han dog til, at der er brug for ny finansiering for at få råd til forsvar, grøn omstilling, styrket psykiatri samt sundhed og uddannelse.