Kortere end en A4-side – og fuldstændig mørklagt for offentligheden. 

Sådan kan man kort opsummere den aftale, der sætter rammerne for Danmarks fremtidige ejerskab af flyselskabet SAS, der igen har udsigt til en milliardindsprøjtning fra de danske skatteydere. 

Der er tale om et udkast til en aktionæroverenskomst, som SAS og den danske stat i hemmelighed har udarbejdet, og som står til at spille en central rolle i redningen af det konkurstruede flyselskab, når der skal hentes frisk kapital og sammensættes en ny ejerkreds.

MobilityWatch har søgt aktindsigt i aftalen hos Finansministeriet, der står for statens ejerandel i SAS. Men længden af dokumentet er faktisk det eneste, som offentligheden kan oplyses om, da den danske stat holder alle oplysninger vedrørende aktionæroverenskomsten tæt ind til kroppen.

Skal byde i blinde

MobilityWatch har søgt aktindsigt i det såkaldte ”Governance term sheet”. Det er et dokument, der er nævnt flere gange i den skriftlige ansøgning om at igangsætte en kapitalrejsning, som SAS for nylig har indleveret til en domstolen i New York, hvor selskabet er under konkursbeskyttelse. 

Kapitaljagten skal sikre selskabet minimum 6,3 mia. kr. i frisk kapital og er afgørende for flyselskabets rekonstruktion og fremtidige overlevelse. 

Pengene skal som udgangspunkt komme fra nye investorer samt den danske stat. Danmark ejer i dag små 22 pct. af det pressede flyselskab, og et politisk flertal er indstillet på at øge andelen op til 30 pct. 

Det står i modsætning til både den svenske og norske stat, der har afvist et nyt kapitalindskud, efter at de – i lighed med Danmark – har tabt et større milliardbeløb på SAS i de senere år.

Som følge af de danske politikeres villighed til at tilføre SAS flere penge står den danske stat til at spille en nøglerolle i kapitalindhentningen. 

Af samme grund er der i ansøgningen fra SAS til domstolen lagt op til, at nye investorer skal acceptere den danske stats vilkår, som fremgår af det omtalte udkast til aktionæroverenskomsten. Et udkast, som ifølge retsdokumenterne er lavet af den danske stat sammen med SAS i begyndelsen af april. 

Kort sagt skal man som potentiel investor i det konkurstruede flyselskab ikke alene tage risikoen ved at skyde ny kapital i SAS – man skal også sige ja til krav fra den danske stat, selv om den altså maksimalt vil eje 30 pct. fremover.

De interesserede investorer vil i første omgang ovenikøbet skulle agere i blinde. Ifølge retsdokumenterne vil de nemlig først skulle vise interesse med et ikke-bindende bud, inden de får indsigt i, hvad kravene fra den danske stat reelt lyder på. Indtil da er aktionæroverenskomsten hemmelig for dem. 

Herefter har de potentielle investorer blot få dage til levere en erklæring, hvor de overordnet accepterer de danske krav i aktionæroverenskomsten – eller alternativt indgår en særlig aftale med den danske stat. 

Kan skade forhandlingsposition

At aktionæroverenskomsten er omgærdet af fortrolighed understreges som nævnt også af den A4-side, som MobilityWatch har fået aktindsigt i fra Finansministeriet.

Hele teksten er således overstreget med sort. Det skyldes ifølge Finansministeriet, at der er tale om oplysninger af ”yderst følsom økonomisk karakter,” og at både SAS og den danske stat ”kan lide økonomiske skade i det konkrete tilfælde, hvor indholdet i dokumentet bliver belyst.”

”Udlevering af oplysningerne vil således efter ministeriets vurdering kunne skade SAS’ forhandlingsposition med økonomisk skade til følge, idet sådanne oplysninger kan have en direkte påvirkning på SAS Forward-planen i SAS, herunder Chapter 11-processen,” skriver ministeriet med henvisning til selskabets redningsplan og processen for konkursbeskyttelsen i USA.

(Artiklen fortsætter under billedet)

MobilityWatch har spurgt finansminister Nicolai Wammen (S) om en kommentar til aktionæroverenskomsten og dens grundlæggende indhold. Det har han dog ingen kommentarer til, oplyser pressetjenesten i Finansministeriet.

Trods overstregningen af elementerne i udkastet og ministerens tavshed er der ifølge MobilityWatchs oplysninger dog hovedsagligt to ting, som er afgørende for den danske stat i en aftale med nye investorer.

København som knudepunkt

Den ene er grundlæggende at sikre Danmark minoritetsrettigheder, der bl.a. gør, at nye aktionærer ikke kan udvande den danske ejerandel. 

Kort sagt skal f.eks. den amerikanske kapitalfond Apollo, der har lånt SAS penge til at komme igennem rekonstruktionen, og som mange mener vil blive en dominerende aktionær i SAS, ikke kunne presse den danske stat ud via en rettet emission.

Det andet krav er, at aftalen skal sikre Danmarks internationale tilgængelighed, hvilket primært skal forstås som at fastholde Københavns Lufthavn som centralt knudepunkt hos SAS.

Begge dele indgår da også i den politiske aftale, der blev lavet i juni sidste år, hvor et flertal besluttede, at man som udgangspunkt ville hjælpe SAS ved at nedskrive og konvertere gæld til aktier og levere ny kapital. Det var imidlertid netop under forudsætning af en aktionæroverenskomst. 

Den politiske aftale nævner dog f.eks. også, at ”staten investerer i et SAS med en klar og ambitiøs grøn profil, der aktivt søger at bidrage til den grønne omstilling.” Hvorvidt eksempelvis klare krav om en grøn strategi eller lignende kan være en del af aktionæroverenskomsten, er uvist.

MobilityWatch har forsøgt at få en kommentar fra nogle de øvrige partier bag SAS-aftalen, men uden held. Ifølge MobilityWatchs oplysninger vil de dog senere i processen skulle godkende den endelige aktionæroverenskomst.

De seneste forlydender fra den amerikanske konkursdomtol i New York, der behandler SAS-sagen, indikerer dog, at den danske stat risikerer ikke at spille en helt så central rolle i rekonstruktionen, som der har været lagt op.

Dommer er kritisk

Forleden afviste dommeren i sagen således den plan for kapitalrejsningen, som SAS har fremlagt. Det gjorde han med henvisning til et andet krav fra den danske stat.

Det handler om, at Danmark kræver tegningsretter i forbindelse med kapitalindhentningen – altså kort sagt, at en ny investor skal acceptere at have den danske stat med som medejer. 

Det mener dommeren ikke, at den danske stat kan – slet ikke, når den samtidig ikke selv har forpligtet sig til rent faktisk at købe nye aktier.

”Det er højst usædvanligt for mig, og jeg har problemer med at godkende det,” lød det fra dommer Michael E. Wiles ifølge det norske medie DN.no.

Der er nu lagt op til, at SAS, der bl.a. har brug for den danske stats hjælp til forskellige godkendelser i EU, skal komme med et revideret forslag til en kapitalrejsningsplan.

Til Børsen har SAS-formand Carsten Dilling udtalt, at flyselskabet havde forventet modstand fra dommeren, men at man ikke ser noget reelt alternativ til den danske stats nøglerolle.

”Han (dommeren, red.) forestiller sig ideelt, at det skal være muligt for en ekstern investor at komme med et tilbud om at købe SAS 100 pct. Men selv om man aldrig skal sige aldrig, så tror vi ikke, det vil være en realistisk mulighed,” sagde Carsten Dilling til avisen.

MobilityWatch har selv forsøgt at få en kommentar fra bestyrelsesformand i SAS, Carsten Dilling, men uden held.