Regeringen har iværksat en tørkeplan for landbruget, som bla. giver landmændene mulighed for at høste foder fra braklagte arealer.
Men det er ikke nok, mener kvægavler og formand for Odsherreds Landboforening, Anders Mortensen. Det er kun dem, der har braklagt mere end de påkrævede fire procent, der får glæde af det, siger han til Sjællandske.
Derudover er det kun et fåtal af landmændene, der reelt kan høste foder fra brakmarkerne, nævner formanden, der har i alt 100 herefordkvæg.
”Det rækker som en dråbe i havet. For det er kun brak fra mine egne jorde, jeg må anvende. Og det er kun, hvis jeg har braklagt mere end fire procent. Det svarer til, at der er en landsby, der sulter, og nogle får mad, men resten af landsbyen må undvære, siger han til mediet.
Fødevareminister vil hjælpe tørkeramte landmænd med hotline
For kvægavlerne som ham betyder tørken, at der ikke er foder nok til dyrene på de marker, de ellers bliver fedet op på i løbet af sommeren. Samtidig bliver udbyttet af årets første høst ikke så stort eller så godt, som det plejer, og det giver mangel på foder.
Anders Mortensen har således valgt at fremskynde slagtningen, så han sender dobbelt så mange til slagtning efter sommeren, end han normalt gør.
Kvægbrugere rammes hårdt af tørken: ”Lav et krisefoder-budget nu”
Midt i tørken er der udsolgt af vandingsanlæg