Trods megen fokus på inflation, internationale sanktioner og frygt for en kommende krise, så har der fra årets start fortsat været en lind strøm af milliarder ned i statskassen ifølge Danmarks Statistik.

I første tre måneder har der været et overskud på de offentlige finanser på 19,5 milliarder kroner, viser tal fra Danmarks Statistik onsdag.

Det er endda et lille fald på 800 millioner kroner i forhold til de sidste tre måneder af 2022.

Danmarks Statistik laver løbende opgørelser, så det endelige beløb justeres muligvis.

Overskuddet er dog en fortsættelse af både 2021 og 2022, hvor der hvert kvartal har været et overskud på et tocifret milliardbeløb.

Ifølge Dansk Erhvervs cheføkonom Tore Stramer er overskuddet et symptom på, at det går rigtig godt i dansk økonomi.

”Det store overskud på de offentlige finanser viser med al tydelighed, at dansk økonomi fortsat befinder sig i en højkonjunktur,” skriver han i en analyse af tallene.

”Den fortsatte fremgang i beskæftigelsen har løftet indtægterne fra indkomstskatten yderligere.”

”Dertil har en øget omsætning i dansk erhvervsliv løftet provenuet fra selskabsskatten. Endelig er momsindtægterne høje som følge af opblomstringen i privatforbruget.”

Selv om der fosser milliarder ind i statskassen, er det ikke ensbetydende med, at politikerne derfor har flere penge at bruge.

Når politikerne skal planlægge, hvordan pengene i statskassen skal bruge, regner man nemlig med det, der kaldes et konjunkturneutralt miljø. Altså man prøver at se bort fra, om der er højkonjunktur eller lavkonjunktur.

Med det udgangspunkt laver man en udregning af, hvor stort et overskud eller underskud, der ventes at være de kommende år, hvis det offentlige forbrug ikke vokser.

Hvis der ventes at være penge til overs inden for diverse budgetregler, er der det, der kaldes et råderum.

Derfor har de store indtægter i første kvartal ikke nogen direkte effekt på, hvad politikerne skal råde over.

Men tidligere på året vurderede Finansministeriet dog, at nogle af de økonomiske gode nyheder ikke kun var midlertidige. Blandt andet den høje beskæftigelse.

Derfor opjusterede man råderummet frem mod 2030 fra 48 milliarder kroner til 64 milliarder kroner.