Danmark godkendte salget af skibsmotorer til Myanmars største krigsskib i 2018 under folkedrabet på rohingyaerne, viser aktindsigter ifølge Politiken.

Nu kræver danske politikere en forklaring.

”Vi skal have en orientering om det her. Det er en sag, jeg meget gerne havde været foruden,” siger Michael Aastrup Jensen (V), formand for Folketingets Udenrigspolitiske Nævn til avisen.

”Det nytter selvfølgelig ikke noget, hvis danske virksomheder er blevet ført bag lyset, og som mod deres vilje - går jeg ud fra - er kommet til at bryde våbenembargoen mod Myanmar,” tilføjer han.

Skibsmotorerne kom fra producenten MAN Energy Solutions’ danske afdeling. Selskabet er tyskejet og har over 2000 ansatte i Danmark.

Aktindsigterne viser ifølge Politiken, at det var Justitsministeriet, der godkendte salget i februar 2018. Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) rådgav Justitsministeriet i forbindelse med salget.

Seniorforsker Siemon Wezeman fra forskningsinstituttet Sipri i Sverige siger til Politiken, at handelsaftalen ”burde have fået alle alarmklokker til at ringe”.

”Selv før 2018 var det forbudt at eksportere dele til og support til våbensystemer, og de her motorer tilhører et våbensystem. Så jeg kan slet ikke forstå, hvordan salget kunne godkendes fra dansk side.”

Politiken har rakt ud til Justitsministeriet, som skubber ansvaret videre til rådgivere i FMI. I en e-mail til mediet skriver FMI, at godkendelsen skete på grundlag af oplysninger fra MAN Energy Solutions.

En talsperson fra MAN Energy Solutions siger til Politiken, at virksomheden blev fortalt, at skibsmotorerne skulle bruges på et civilt skib, der blev opereret af Myanmars flåde.

De muslimske rohingyaer er en etnisk minoritet i det overvejende buddhistiske Myanmar.

Militæret ii Myanmar slog i 2017 hårdt ned på rohingyaerne og siden er over en million drevet på flugt. Derfor blev der indført sanktioner fra FN og EU for at forhindre salg af militært udstyr til landet.