Wammen varsler flere skattelettelser end i regeringsgrundlaget

Både flere skattelettelser og mere velfærd er på vej, varsler finansminister efter borgmesterkritik.
Foto: Ida Marie Odgaard
Foto: Ida Marie Odgaard
af ritzau

Der kommer flere skattelettelser end dem for 5 mia. kr., som blev varslet i regeringsgrundlaget sidste år.

Det siger finansminister Nicolai Wammen (S) fredag til DR.

”Der vil være mere velfærd end det, vi allerede har meldt på banen, og der vil også være flere skattelettelser, end det, vi præsenterede, i forbindelse med at regeringen blev dannet,” siger Wammen til DR.

Udtalelsen kommer, efter at flere socialdemokratiske borgmestre har krævet flere penge til velfærd og samtidig kritiseret planer om skattelettelser.

Løftet om skattelettelser - ud over dem i regeringsgrundlaget - er også et, som Venstre-formand og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen tidligere er kommet med.

”Regeringen vil i den kommende politiske sæson præsentere en omfattende og ambitiøs skattereform med milliardstore skattelettelser,” sagde han på Venstres sommergruppemøde i august.

”Derudover vil Venstre bruge det øgede råderum på skattelettelser, og det vil blive en del af regeringens 2030-plan,” lød det videre.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har også kraftigt antydet, at flere skattelettelser var på vej.

Og nu fastslår Wammen det altså.

Finansministeren siger dog ikke noget om, hvor store skattelettelserne bliver, og han siger heller ikke, hvem der vil få gavn af dem.

Han understreger i øvrigt, at en stor del af råderummet vil blive brugt på velfærd.

Regeringen har for nylig foreslået at afsætte én milliard kroner ekstra om året til den borgernære velfærd i kommunerne og regionerne.

To gange i år har Finansministeriet opjusteret råderummet. Først med 16 mia. kr. og herefter 4 mia. kr.

Det er det, som har ført til ønsket om flere skattelettelser fra Venstre.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter