Finansminister indkalder til trepartsforhandlinger i næste uge

Lønpulje til særlige faggrupper er på dagsordenen til kommende trepartsforhandlinger, der begynder onsdag.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
af ritzau

Efter lang tids venten er der nu sat dato på trepartsforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har torsdag inviteret parterne til sættemøde onsdag den 27. september, hvor resten af forhandlingerne skal planlægges.

Det skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse.

Invitationen er udsendt til Kommunernes Landsforening (KL), Danske Regioner, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Akademikerne.

De kommende trepartsforhandlinger har for alvor været en varm kartoffel, efter at regeringen har bebudet, at man vil komme med et lønløft til udvalgte faggrupper - og dermed blande sig i løndannelsen.

Regeringen har afsat en ekstraordinær ramme på tre milliarder kroner til at forbedre løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor.

Forslaget om lønløft til enkelte faggrupper skal tages op i trepartsforhandlingerne med repræsentanter for regeringen, arbejdsgiverne og de faglige organisationer.

Senere venter overenskomstforhandlingerne, der begynder i det små i efteråret med udveksling af krav og kulminerer i begyndelsen af næste år med de egentlige forhandlinger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter