Velfærd kræver skattelettelser, argumenterer Dansk Industri, men den holder ikke, svarer økonomer.

Skattelettelser er en forudsætning for velfærd, hævder Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen (V), mens Dansk Industri går videre og siger, at ”velfærd kræver skattelettelser”.

I virkelighedens verden holder påstande som disse dog ikke, lyder det fra flere fagøkonomer.

”Hvis man vælger at prioritere skattelettelser, så er der alt andet lige færre penge til det offentlige forbrug,” siger professor på Aarhus Universitet og tidligere overvismand Michael Svarer.

I en tale på DI Topmødet 2023 omskrev erhvervsorganisationens øverste direktør Lars Sandahl Sørensen torsdag det klassiske politiske dogme om ”velfærd eller skattelettelser” til ”velfærd kræver skattelettelser”.

”En anden del af løsningen er også, at vi erstatter parolen om ”velfærd eller skattelettelser” med ”velfærd og skattelettelser” og ”velfærd kræver skattelettelser”, for skat er nu engang et af de væsentlige redskaber til at få flere til at arbejde mere,” sagde Sandahl fra scenen i Jyske Bank Boxen.

Med de regneregler, som ministerierne benytter, vil en lettelse af topskatten dog ifølge økonomiprofessor Michael Svarer samlet give mindre tilbage til statskassen, selv om flere skulle vælge at arbejde mere.

”Den skat, der kommer med den ekstra arbejdsindsats, er ikke nok til at dække det oprindelige provenutab, som du får ved at sætte skatten ned. Så det koster noget på det offentlige budget, hvis du sænker skatten,” siger han.

Flere af regeringspartierne har den seneste tid taget et opgør med dogmet om ”skattelettelser eller velfærd”, som har været omdrejningspunktet i dansk fordelingspolitik i årtier.

”Skattelettelser og velfærd er hinandens forudsætninger – ikke modsætninger, skriver Jakob Ellemann-Jensen torsdag på X.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) sagde i sidste uge til P1 Morgen, at han ville begrave det knap 20 år gamle valgslogan ”velfærd eller skattelettelser”.

Økonomilektor på CBS Birthe Larsen har svært ved at få øje på mere velfærd gennem en sænkning af skatten.

”Det har jeg svært ved at se. Det er ikke fordi, det tyder på store effekter på arbejdsudbuddet, at man sænker skatterne. Der er forbundet med mange usikkerheder,” siger hun.

I den offentlige velfærd har regeringen en aktuel ambition om at skaffe flere sygeplejersker, sosu’er og andet personale.

Men heller ikke til det mål er skattelettelser et godt valg, da milliarderne bliver spredt på for mange.

”Det er ikke et særligt målrettet instrument til at skaffe mere beskæftigelse på nogle målrettede områder. Det bliver relativt beskedent,” siger Michael Svarer.

Den dominerende effekt af lavere skat er ifølge begge økonomer, at nogle folk vil arbejde lidt mere. Men det er ikke givet. Og det afhænger af, hvilken skat man sænker.

Skattelettelser kan også, konstaterer Birthe Larsen, have den modsatte effekt. At folk vil arbejde lidt mindre.

”Det er sådan noget, man godt kan forestille sig, at efterhånden som befolkningen bliver rigere og rigere, så kan der ske et skift i forhold til, hvordan man vægter tingene,” siger Birthe Larsen.

Tankegangen bag er, at hvis man sænker skatten, får man samme indkomst for lidt mindre arbejde. Det kan få nogle til at prioritere mere familietid frem for arbejde.