Ellemann vil ikke gøre sig til herre over danskeres arbejdstid

Skattelettelser skal være en gulerod for at yde mere. Men Ellemann vil ikke blande sig i arbejdsmoral.
Jakob Ellemann-Jensen (V) vil modsat statsminister Mette Frederiksen (S) ikke blande sig i, hvor meget danskerne arbejder. | Foto: Jens Dresling
Jakob Ellemann-Jensen (V) vil modsat statsminister Mette Frederiksen (S) ikke blande sig i, hvor meget danskerne arbejder. | Foto: Jens Dresling

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, vil ikke bestemme, om folk skal arbejde mere eller mindre.

Det siger han i et interview med Berlingske.

”Det er op til den enkelte at afgøre, hvor meget de vil arbejde. Det skal jeg ikke gøre mig til herre over,” siger han ifølge avisen.

Mangel på arbejdskraft har længe fyldt på Christiansborg. Det har blandt andet fået Socialdemokratiet og statsminister Mette Frederiksen (S) til at lufte deres bekymringer om danskernes arbejdsmoral.

I sin formandstale på Socialdemokratiets årsmøde i Aalborg i slut september omtalte hun en kontrakt, som hun kalder ”den danske ligning i al sin enkelthed”.

”Alle, der kan arbejde, skal arbejde,” sagde hun.

Det er netop det, som Jakob Ellemann-Jensen, der sidder i regering med Frederiksen, vil nuancere.

Han understreger over for Berlingske, at det er korrekt, at forudsætningen for et robust velfærdssamfund er, at danskerne går på arbejde.

Derfor vil Ellemann også ”animere” danskerne til at yde en ekstra indsats igennem skattelettelser - men understreger igen, at det er op til den enkelte, hvordan man indretter sit arbejdsliv.

I interviewet bliver han forholdt, at det lyder som om partierne internt i regeringen er uenige. Til det svarer Ellemann, at partierne i regeringen er forskellige, og at der er ting, de er uenige om.

Dog mener Venstre-formanden, at det er en positiv ting, at partierne ser forskelligt på ting, der ”er enormt vigtige for udviklingen af vores samfund”, skriver Berlingske. Det er bedre for Danmark, at de lytter til hinanden, lyder det i interviewet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter