EU-Kommissionen: Storbritannien skylder 2,7 milliarder euro

Storbritannien mangler at stille toldafgifter for cirka 20 milliarder kroner til rådighed til EU-budgettet.
AF RITZAU

EU-budgettet mangler 2,7 milliarder euro - svarende til cirka 20 milliarder kroner - fordi Storbritannien efter sigende har ignoreret fusk ved import af kinesiske varer. 

Derfor giver EU-Kommissionen nu Storbritannien to måneder til at stille de manglende milliarder til rådighed til EU-budgettet.

Det meddeler EU-Kommissionen.

Hvis ikke Storbritannien reagerer inden for den opstillede tidsramme, kan EU-Kommissionen indbringe sagen for EU-Domstolen.

Ifølge kommissionen har importører mellem 2011 og 2017 svindlet i stor stil, når de har importeret varer, særligt fra Kina, via britiske havne. Det har resulteret i de manglende toldafgifter, som mangler i EU's budget.

Det er kommissionens andet skridt i en formel traktatbrudsprocedure mod Storbritannien. 

Første skridt blev taget i marts, efter at EU's antisvindelenhed, Olaf, fastslog, at der var blevet svindlet i forbindelse med import af varer til Storbritannien.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også