I disse dage følger Nikolaj Stærmose nyhederne fra Bruxelles med særlig stor opmærksomhed. Han er tredje generation og adm. direktør i Juliana Drivhuse, der har hovedsæde i Odense, men som har fabrikker i Chester og Cheltenham i Storbritannien.

For familievirksomheden er det afgørende, hvilken brexit-aftale der kommer, når briterne forlader EU d. 29. marts. 2019. Juliana Drivhuse har allerede fået en forsmag på den nye virkelighed, da det britiske pund er faldet mere end 18 pct., siden briterne stemte sig ud af EU i juni 2016.

”På eksportsiden styrker det konkurrencedygtigheden, når vi eksporterer fra England, men samtidig bliver vi ramt, når vi skal købe råvarer. Værdien af vores virksomheder derovre er jo på papiret også faldet, så på den måde har vi taget nogle hug på det,” siger Nikolaj Stærmose.

”Vi har så stor en del af butikken derovre, så vi betragter England som et hjemmemarked i virkeligheden. Vi importerer og eksporterer fra både Danmark og England, og vi har selvfølgelig også noget import uden for EU. Derfor kan vi jo blive ramt på flere forskellige leder og kanter, alt efter hvordan aftalen kommer til at se ud,” siger Nikolaj Stærmose.

Slutspillet er i gang

I Bruxelles er slutspillet om vilkårene for Storbritanniens udtræden af EU i gang, og onsdag aften mødes EU's stats- og regeringschefer til brexit-topmøde.

EU og Storbritannien skal nå at blive enige om en aftale, som efterfølgende skal godkendes af det britiske parlament. Hvis ikke det sker, ender det med et såkaldt hårdt brexit, hvor Storbritannien og EU fremover må handle på WTO-vilkår.

For Juliana Drivhuse og en lang række andre virksomheder vil det blandt andet betyde, at de skal til at betale told, samt leve med nye regler og standarder for produkter og tvivl om gyldigheden af eksisterende kontrakter.

”Det er klart, at hvis man pludselig står med en importtold, på en 15-20 pct., så er der kun et sted at sende den hen – det er til forbrugeren. Det vil selvfølgelig få en indflydelse på, hvor mange varer vi kan sælge,” siger Nikolaj Stærmose.

Spænding til det sidste

I Bruxelles meldte flere medier søndag, at en aftale var på vej trapperne mellem Storbritannien og EU, men det kollapsede angiveligt, da Storbritanniens brexit-minister Dominic Raab mødtes med EU’s chefforhandler Michel Barnier.

”Fortolkningen her i byen er, at forhandlerne havde gjort deres hjemmearbejde og var kommet frem til nogle kompromisser, og det skulle så kasseres eller godkendes på politisk niveau. Der var der så nogen, der trak i nødbremsen og sagde, at de ikke ville alligevel,” siger Anders Ladefoged, der er underdirektør og europapolitisk chef i Dansk Industri.

Han forventer ikke, at der kommer meget konkret ud af brexit-mødet onsdag i lyset af nedbruddet søndag.

”Det man i bedste fald havde kunne gøre i den her uge var at melde ud, at man var blevet enige om, hvordan man undgår en fysisk grænse mellem Irland og Nordirland. Det var det, man havde satset på, at man kunne blive enige om i den her uge. Nu er det blevet sat lidt i stå,” siger Anders Ladefoged.  

Dermed tegner det til, at der skal være brexit-topmøde igen i november, og at forhandlingerne dermed bliver presset tæt op til deadline.

Milliarder på spil

For dansk erhvervsliv er der milliarder på spil i forhandlingerne mellem EU og Storbritannien. I 2017 eksporterede Danmark for 86,3 mia. kr. til Storbritannien, mens importen af varer og services løb op i 76,6 mia. kr. Ifølge Dansk Erhverv er 39.000 danske årsværk direkte eller indirekte afhængige af eksporten til Storbritannien.

Afhængigt af hvordan den endelige brexit-aftale kommer til at se ud – hvis der overhovedet kommer en – vil danske virksomheders forretninger blive påvirket.

Skrækscenariet er, at parterne ikke kan blive enige, og der slet ikke kommer en aftale, mener Anders Ladefoged.

”Hvis du kommer derhen, bliver det en meget kaotisk afgang fra EU. Det vil betyde, at alle relationer, der er i gang – forretningsmellemværende, udstationering, investeringer og så videre – river du tæppet væk under, fordi virksomhederne så ikke vil vide, hvad der gælder,” siger Anders Ladefoged.

”Indtil nu har det været understøttet af fælles EU-regler, og principper og håndhævelse, og lige pludselig svæver det bare i luften. Så hele det der no deal-scenarie er selvfølgelig det, man gerne vil undgå,” siger Anders Ladefoged.

Vil gennemgå aftalen med lup

Kommer der til gengæld en brexit-aftale, bliver det afgørende for danske virksomheder, hvordan den ender med at blive udformet.

Danske virksomheder vil gennemgå aftalen med lup og se efter spørgsmål som toldsatser, toldkontrol og arbejdskraftens fri bevægelighed.

”Told er jo et spørgsmål - især hvis der ikke kommer en aftale. Så skal man jo pludselig betale told af både eksport og import, og det er i hvert fald ikke noget behageligt perspektiv. Det er ikke noget, der opstår henad vejen. Det er bare noget, der sker fra den 30. marts,” siger Anders Ladefoged.

Selv hvis der laves en aftale, hvor tolden forhandles væk, vil danske virksomheder blive ramt.

”Når man taler om samhandel med et tredjeland, skal man udfylde tolddokumenter. Det vil sige toldbureaukrati, som kræver dokumenter og papirer, det kan man ikke undgå, hvis briterne ikke er i toldunionen, og det er besværligt,” siger Anders Ladefoged.  

Senere vil det blive afgørende, hvilke produktregler og standarder, der kommer til at gælde for danske produkter i Storbritannien, ligesom der kan opstå tvivl om eksisterende kontrakters gyldighed og de kommende britiske regler for offentlige udbud, konkurrenceret og statsstøtte.

Du har jo specifik lovgivning på produkter som fødevarer, legetøj og transport. Du har regler vedrørende handel med energi, adgang til energimarkederne, handel med CO2-kvoter – bliver det det samme? Og selv i de tilfælde hvor det bliver det samme, vil håndhævelsen aldrig være den samme, når man ikke er en del af det samme retssystem,” påpeger Anders Ladefoged.

Tror på en aftale

Kommer der så en brexit-aftale, eller vil Storbritannien forlade EU uden et papir?

”Selv om det er lidt fifty fifty-agtigt efterhånden, er det mest sandsynlige, at man vil kunne nå en eller anden aftale mellem Theresa May, hendes forhandlere og EU 27 og kommissionen,” vurderer Anders Ladefoged.  

Men selv med en færdigforhandlet brexit-aftale, er det for tidligt for Nikolaj Stærmose og resten af dansk erhvervsliv at ånde lettet op.

En eventuel brexit-aftale skal nemlig først godkendes af det britiske parlament, og det er bestemt ikke nogen formssag, vurderer Anders Ladefoged.

”Det springende punkt, og der, hvor det for alvor kan gå galt, er den efterfølgende godkendelse i London,” siger Anders Ladefoged.

”Man laver en aftale, som underhuset skal godkende, og så kan der opstå ballade med konservative politikere, der ikke vil stemme for den, og så bliver den forkastet,” siger Anders Ladefoged.  

Den anden mulighed er, at Theresa May på forhånd vurderer, at den aftale hun kan lave med Bruxelles, bliver så svær eller umulig at få vedtaget i London, at hun på forhånd kaster håndklædet i ringen og rejser tilbage til sit parlament med budskabet om, at det ikke var muligt at få en tilfredsstillende aftale.

”Det kan være, at det er lettere for hende at overleve politisk i et no deal-scenarie, end det er at forsøge at presse en eller anden aftale igennem, som med meget, meget stor sandsynlighed bliver underkendt,” siger Anders Ladefoged.

Alle brexit-spørgsmål er endnu åbne. Det eneste, der står klar, er, at når EU's stats- og regeringschefer mødes onsdag aften, vil der være lidt over fem måneder til Storbritannien, der har været medlem af EU siden 1973, forlader unionen.