EU-kommissær: Den danske finanssektor har lidt skade på sit omdømme

Det har skadet hele den danske finanssektor, at Danske Bank er blevet centrum for en international hvidvaskskandale. Det siger EU's retskommissær til Finans.
Foto: Europa-Kommissionen/Georges Boulougouris
Foto: Europa-Kommissionen/Georges Boulougouris

Hele den danske bankverden har fået ridser i lakken af sagen om mulig hvidvask for milliarder i Danske Banks estiske filial. Det siger EU's tjekkiske retskommissær, Věra Jourová, i et interview med Finans, hvor hun også kritiserer det danske finanstilsyn.

"Danmark må nu arbejde hårdt på at få sit omdømme tilbage. Det er et hårdt slag for den danske finanssektors omdømme," siger hun til erhvervsmediet og understreger, at det efter hendes opfattelse ikke er europæiske regler, der har svigtet, men derimod den svage håndhævelse af dem hos finanstilsynene i Danmark og Estland.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) er enig i, at Danmarks ry har lidt skade. Han siger til Finans, at det er vigtigt at sikre en stram lovgivning og et effektivt tilsyn fremadrettet.

Bankers interesseorganisation Finans Danmark fortæller desuden til Finans, at det efter sagerne i Danske Bank og Nordea nu er ambitionen, at danske banker skal være førende i Europa til at bekæmpe hvidvask.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også